Ret og Indsigt 2024-1 - Flipbook - Side 14
14 Ret & Indsigt 1 | 2024
Omfattende ændring af
planloven er vedtaget
Folketinget vedtog i december 2023 et omfattende forslag til ændring af
planloven. Lovændringen, som trådte i kraft 1. januar 2024, er en opfølgning
på evalueringen af en større planlovsændring fra 2017. Læs her om udvalgte
ændringer, som kan have betydning for vores klienter og læsere.
Hvilken betydning har de nye regler
for byudvikling, ungdomsboliger til
studerende og nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved
kysterne? Vi giver eksempler på
betydningen af lovændringen.
Udbygningsaftaler om forebyggelse
af oversvømmelser m.m.
Efter planloven kan en grundejer i forbindelse med et planlagt byggeri på
eget initiativ indgå en udbygningsaftale med kommunalbestyrelsen om
fysiske infrastrukturanlæg. Det gælder
både i og uden for lokalplanområdet,
jf. planlovens § 21 b, stk. 3, hvis betingelserne for en udbygningsaftale i
øvrigt er opfyldt.
Det har imidlertid givet anledning til
tvivl, om de tidligere regler også gav
mulighed for at indgå udbygningsaftaler om etablering af afværgeforanstaltninger uden for et lokalplanområde til
forebyggelse af oversvømmelse og
erosion i lokalplanområdet. Det rådes
der bod på med lovændringen, da det
nu fremgår direkte af planlovens § 21
b, stk. 3, at der også kan indgås
udbygningsaftaler om afværgeforanstaltninger til forebyggelse af oversvømmelse eller erosion. Lovændringen giver dermed øget mulig-
hed for at bebygge områder, der ellers
i mange tilfælde ville blive fravalgt på
grund af risiko for oversvømmelse mv.
Transformationsområder
Med planlovsændringen i 2017 blev det
muligt under nærmere betingelser at
lokalplanlægge områder til boligformål
i såkaldte transformationsområder. Det
vil sige områder, der i kommuneplanen
er udpeget til udvikling fra industri og
produktionsvirksomheder mv. til mere
følsom anvendelse. I sådanne transformationsområder kan der planlægges
boliger umiddelbart op til støjende
virksomheder, selvom støjgrænserne
for virksomhedsstøj er overskredet.
Denne mulighed gjaldt dog tidligere
kun for opførelse af boliger. Med lovændringen udvides mulighederne for,
at der kan planlægges for støjfølsom
anvendelse i transformationsområder,
så der også kan opføres hoteller, kontorerhverv og lignende. Ligesom ved
lokalplanlægning for boliger er det en
forudsætning, at de særlige krav i § 15
a, stk. 3, overholdes, herunder at der
kun må være tale om en overskridelse
på 5 dB, og at der skal være mulighed
for adgang til passende udendørsarealer, hvor støjgrænserne ikke er overskredet.
Parkering med fokus på den grønne
omstilling
Den tidligere planlov indeholdt ikke
klare regler om kommunernes adgang
til at fastsætte bestemmelser om parkering i en lokalplan, herunder bestemmelser, der kunne bidrage til den grønne
omstilling. Lovændringen betyder en
ændring og tilføjelse til det såkaldte
lokalplankatalog i planlovens § 15, stk.
2, så kommunerne i en lokalplan kan
fastsætte bestemmelser om parkeringsforhold, herunder om antal, beliggenhed og udformning af parkeringspladser til forskellige anvendelser og
om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler til transport i tilknytning hertil.
Parkeringspladser til forskellige anvendelser omfatter bl.a. parkeringspladser
til bæredygtige mobilitetsformer såsom
elbiler og delebiler. Efter lovændringen
kan kommunerne også fastsætte
antallet af parkeringspladser i et lokalplanområde til nul, såkaldt nulparkering, for at tilgodese bilfri områder. Det
forudsætter dog, at kommunen i øvrigt
sikrer tilstrækkelige parkeringspladser
til beboere, butikker, arbejdspladser mv.
Private ungdomsboliger
Det er et generelt princip i planloven, at
der ikke kan planlægges for en bestemt
ejer- eller brugerkreds. Det kan fremgå
af lokalplanen, at boliger forudsættes
anvendt af en mere ubestemt borgergruppe, men der kan som udgangs-