Ret og Indsigt 2024-1 - Flipbook - Side 6
6 Ret & Indsigt 1 | 2024
Fem steps til at komme godt i
gang med dit AI-projekt
ChatGPT var ordet i 2023. Og mens den teknologiske udvikling brager afsted,
har Datatilsynet udgivet “Vejledning om AI for offentlige myndigheder” og
har samtidig varslet, at AI bliver et fokusområde for tilsyn i 2024.
Med udgangspunkt i vejledningen og
seneste praksis får du her fem steps til,
hvordan du databeskyttelsesretligt
kommer godt i gang med dit AI-projekt.
1.
Forstå teknologiens
kendetegn
Udvikling og brug af AI inddeles i en
databeskyttelsesretlig sammenhæng i
faser. I hver fase skal det afklares,
hvilke personoplysninger der behandles, hvad formålet er, og efter hvilket
retligt grundlag personoplysningerne
behandles. Der kan være forskellige
formål - og forskellige retlige grundlag
- afhængig af hvilken fase behandlingen vedrører. Fx er der forskel på formålet ved udvikling henholdsvis drift
af AI.
2.
Formål, lovlighed og proportionalitet
Implementering af AI kræver fokus på en
række databeskyttelsesretlige aspekter.
Det første er formålet med at bruge
personoplysninger og lovligheden
heraf. Det er vigtigt at præcisere løsningens formål i de enkelte faser. Man
skal i den forbindelse også være
opmærksom på, om formålet med AI
ændrer sig over tid.
Desuden skal det retlige grundlag for
behandlingen af personoplysninger i
forbindelse med den konkrete myndighedsudøvelse dokumenteres.
Offentlige myndigheder kan typisk
anvende behandlingsgrundlagene
vedrørende overholdelse af en retlig
forpligtelse, udførelse af en opgave i