Ret og Indsigt 2024-1 - Flipbook - Side 8
8 Ret & Indsigt 1 | 2024
Hvornår kan
borgeren tilkendes
førtidspension?
Hvad skal kommunerne være opmærksomme på i sager om førtidspension? Få
svaret her, hvor vi ser på nogle af de temaer, vi støder på, når vi fører retssager
og yder bistand til sagsbehandlingen i sager på beskæftigelsesområdet.
Det er som udgangspunkt en forudsætning for tilkendelse af førtidspension,
at der er gennemført et ressourceforløb.
Alder: Over eller under 40 år?
Efter § 16, stk. 1, i lov om social pension
(pensionsloven) kan borgere i alderen
fra 40 år og frem til folkepensionsalderen få tilkendt førtidspension. Den pågældendes arbejdsevne skal være varigt
nedsat, og nedsættelsen skal have et
sådant omfang, at den pågældende
ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde (§ 16, stk. 3).
I visse sager kan dokumentationen
dog være fyldestgørende – også uden
at der er gennemført et ressourceforløb. I 2018 præciserede lovgiver således, at det ikke er en betingelse for at
få tilkendt førtidspension, at der er
gennemført et ressourceforløb, hvis
det er dokumenteret eller på grund af
særlige forhold er helt åbenbart, at
arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres.
Borgere i alderen 18–39 år kan dog
efter § 16, stk. 2, også tilkendes førtidspension, hvis ovennævnte betingelser
er opfyldt. Derudover skal det være
dokumenteret – eller på grund af særlige forhold være helt åbenbart – at
arbejdsevnen ikke kan forbedres ved
deltagelse i relevante beskæftigelsesmæssige forløb, fx et ressourceforløb.
Strukturen (stk. 1) afspejler lovgivers
oprindelige intention med bestemmelsen; nemlig at personer under 40 år
som udgangspunkt ikke skal tilkendes
førtidspension. Dette er skrevet ind i
lovbemærkningerne til ændringen af
bl.a. pensionsloven i 2013 (reform af
førtidspension og fleksjob).
Afvejning: Lægefaglige oplysninger
Der vil ofte indgå flere lægefaglige
vurderinger i sagerne. Det kan fx være
udtalelser fra den praktiserende læge,
speciallægeerklæringer eller attester
fra Klinisk Funktion.
Vi ser typisk i disse sager, at det kan
være vanskeligt at afveje de lægefaglige oplysninger over for hinanden. Her
vil et rehabiliteringsteam – og i sidste
ende også en domstol – typisk lægge
forholdsvis stor vægt på vurderingen
fra Klinisk Funktion, som følge af den
særlige opgave Klinisk Funktion er
pålagt i beskæftigelseslovgivningen.
Dokumentation: Funktionelle lidelser
I visse sager skyldes borgerens nedsatte arbejdsevne, at borgeren har
funktionelle lidelser såsom rygsmerter,
fibromyalgi eller lignende.
Begrebet “funktionel lidelse” bruges
som en samlet betegnelse for symptomer, der har påvirket en persons funktionsevne og livskvalitet markant i en
længere periode. Det er kendetegnende,
at lidelsen ikke kan påvises via medicinske tests, fx blodprøver.
I principafgørelse 37-19 peger Ankestyrelsen på, at en funktionsevnebeskrivelse fra eget hjem oftest vil være
det relevante redskab til oplysning af
sådanne sager. Beskrivelsen vil også
kunne hjælpe til at få afdækket, om
der er behov for støtte i hverdagen
efter bestemmelserne i den sociale
lovgivning i øvrigt.
Dokumentation: Ressourceforløb
Ifølge § 112, stk. 2, i lov om aktiv
beskæftigelsesindsats er et ressourceforløb relevant, når der er et udviklingsperspektiv for arbejdsevnen.
Ressourceforløb er for borgere, der
har komplekse problemstillinger inden
for:
1. beskæftigelse/uddannelse
2. det sociale område, og/eller
3. sundhedsområdet
Anne Sophie K. Vilsbøll
Partner, advokat
akv@horten.dk
Bo Juul Jensen
Advokat
bjj@horten.dk
Janne Bach Stisen
Advokatfuldmægtig
jbs@horten.dk