HusetPiaThomsen KursuskatalogForår2023 - Flipbook - Side 25
LANGT KURSUS
KURSUSNUMMER L-02 FORDYBELSESKURSUS I BØRNS SPROGUDVIKLING SIDE 2:4
HVILKEN VÆRDI BIDRAGER
KURSUSFORLØBET MED?
VARIGHED OG
TILRETTELÆGGELSE
Fordybelseskurset tilfører både ny teoretisk viden og udfordrer de praktiske erfaringer, du allerede har fra arbejdet
med at understøtte børns sprogudvikling. Formålet er at
gøre dig bevidst om dine færdigheder og kompetencer,
så du bliver bedre i stand til at bidrage til organisatoriske
udviklingsprocesser. Du bliver desuden bedre til at stille
fagligt skarpt på, hvilke redskaber, metoder og modeller
du/I skal anvende for at udvikle de bedste lærings- og
udviklingsmuligheder i din kommune, dit område, din institution eller dit PPR-kontor.
Certificeringsuddannelsen er målrettet fagprofessionelle,
som gerne vil arbejde systematisk med de lokalt indsam
lede data og iværksætte forskellige tiltag, der har en kultur
opbyggende effekt på læringsmiljøet og en positiv effekt
på barnets udvikling i almindelighed og sprogudvikling i
særdeleshed:
Når du har afsluttet fordybelseskurset, vil du kunne:
1. bidrage til den strategiske kvalitetsudvikling af de
sproglige læringsmiljøer.
2. tilrettelægge udviklingsforløb, der motiverer medarbejdere og har effekt for børns udvikling.
3. reflektere over måleredskaber og forstå begreber som
psykometri, korrelationer og kausalitet.
Fordybelseskurset består af fem hele kursusdage.
Kurset er opbygget rundt om fem indholdstemaer.
Mellem kursusdagene arbejdes med sprogdata, fx
sprogvurderinger, SprogTrapper eller andre målered
skaber.
Deltagernes egne øvebaner dokumenteres og indgår i
den afsluttende casepræsentation (dag 6).
HVORDAN ARBEJDER VI
PÅ KURSET OG MELLEM
KURSUSDAGENE?
Du får viden om og træning i at omsætte de teorier, strategier og processer, der er involveret i børns sprogudvikling.
Vi arbejder på måder, der gør dig mere sikker og reflekteret i det, du allerede ved. Vi arbejder ud fra egne cases og
praktiserer frem for blot at fylde viden på. Du må derfor
forvente selv at skulle fremlægge cases, problemstillinger
og beslutningsgrundlag fra din egen praksis. Du må desuden
indregne i tidsforbruget at arbejde med teori-praksis-imple
mentering mellem kursusmodulerne.
Ved at veksle mellem teori, praksis og implementeringsviden sikrer vi, at fordybelseskurset er en intensiv, højt
specialiseret og særdeles praksisnær uddannelse. Den
bidrager til at du – og dine medkursister – får nye perspektiver, sparring og feedback på de vanskelige spørgsmål og
overvejelser, du møder i dit daglige virke, så du udbygger og
ombygger de erfaringer, du allerede har.
Kurset er ikke en standardvare eller et ’trykkogerforløb’,
hvor der fyldes lidt på om en masse. Vi zoomer ind og
nørder ned i de afgørende detaljer og den bedste viden om
børns sprogudvikling, og vi inddrager deltagernes konkrete
problemstillinger undervejs.
Hvor og hvornår
afholdes kurset?
Vi afholder ét åbent fordybelseskursus i København
og ét i Jylland (Vejle eller Aarhus) med opstart i 2023.
Bemærk, holdet oprettes, forudsat at der er 15
deltagere. Når du tilmelder dig skal du angive, om du
ønsker at deltage i fordybelseskurset i København
eller Jylland.
I København afholdes kurset på Gothersgade 160.
Der serveres vand, kaffe/te, en let frokost og lidt sødt.
Hvis du ønsker, er det muligt at deltage på Teams,
men vi anbefaler, at du møder fysisk op, da store dele
af forløbets transfer- og læringsindhold sker gennem
refleksion og samskabelse på holdet.
Kursuskatalog forår 2023
Huset Pia Thomsen
25