HusetPiaThomsen KursuskatalogForår2023 - Flipbook - Side 8
SPROGTRAPPEN OG SPROGTRAPPEHUSET
SIDE 1:4
SPROGTRAPPEN OG
SPROGTRAPPEHUSET
SKAB SYSTEMATIK, RETNING OG SAMMENHÆNGENDE INDSATSER
I SPROGARBEJDET MED PROGRESSIONSDATA PÅ INDIVID- OG
GRUPPENIVEAU
SPROGTRAPPEHUSET. VURDERING,
INDSATSER OG VIDEOKURSER TIL
DAGTILBUD OG FORÆLDRE.
Ønsker I at arbejde med meningsfulde data om børns sprogudvikling, leg og deltagelse i børnefællesskaberne – fra I møder børnene første gang, til I sender dem
videre ud i livet? Og dermed skabe bedre resultater, mere udvikling, engagement
og faglig refleksion i din institution eller dagtilbud? Så er Sprogtrappekurser eller
adgang til it-læringsplatformen SprogTrappeHuset måske noget for jer.
SprogTrappeHuset er langt mere end blot en vurdering. At anvende SprogTrappeHuset handler om at skabe et helhedsblik på barnets/børns udvikling, følge udviklingen over tid – og lave små justeringer i læringsmiljøet, så alle børn får flere deltagelsesmuligheder.
SprogTrappeHuset kan ses som en slags forskningsinformeret alliancepartner til
medarbejdernes praksis i dagtilbud, der bidrager med viden, når de skal tale med
forældre og samarbejde med hinanden eller med PPR. Eller endnu vigtigere: når
medarbejderne skal tilrettelægge og udvikle deres praksis i læringsmiljøerne, så børnegruppens aktuelle udvikling og faktiske behov imødekommes systematisk over tid.
SprogTrappeHuset har fokus på børns kommunikative og sproglige udvikling. Men I
modsætning til klassiske vurderinger forsøger vi med observationsredskabet at minimere den ’pædagogiske’ forskydning, hvor vi afgrænser og evaluerer bestemte måder
at arbejde på som netop en »sprogindsats«.
I SprogTrappeHuset har vi fokus på sprogets vigtige rolle i børns generelle udvikling,
men redskabet bidrager til en faglig bevidsthed om sprogarbejdet uden at indhegne
en bestemt del af pædagogernes arbejde og definere den som noget, der er adskilt
fra alt det andet arbejde, der foregår. Sprogarbejde handler om både effekten af en
afgrænset indsats og samspillet, kommunikationen og sproget i den pædagogiske
praksis i øvrigt (for slet ikke at tale om det, der foregår i familielivet og det omkringliggende samfund).
I SprogTrappe-kompetenceudviklingsforløb forsøger vi derfor at medskabe strukturelle og organisatoriske ændringer, som sikrer, at børn kan lære fra omgivelserne, de
andre børn og alle medarbejdere. Vi vil gerne bevæge os lidt væk fra tidsafgrænsede
foki på ét barn eller udvalgte små grupper; vi vil gerne supplere sprogindsatsers
evne til at skabe forandringer på individniveau og tilbyde kompetenceudviklingsforløbene, hvor vi i fællesskab skaber vedvarende forandringer i læringsmiljøet. I alle
medarbejdernes faglige bevidsthed og hverdagspraksis. Vi kvalitetsudvikler sprog
arbejdet gennem systemiske forandringer.
8
Huset Pia Thomsen
Kursuskatalog forår 2023