HusetPiaThomsen KursuskatalogForår2023 - Flipbook - Side 9
SPROGTRAPPEN OG SPROGTRAPPEHUSET
SIDE 2:4
PÅ KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØBENE GÅR VI I DYBDEN
MED DE TRE GRUNDPILLER I SPROGTRAPPEN, DER BYGGER PÅ
KOMPLEKS SYSTEMTEORI:
1 EMERGENS:
ET HELHEDSBLIK PÅ BARNETS UDVIKLING OVER TID
Hvordan udvikler barnet/børnegruppen sig over tid? Hvordan baner muligheder for samspil, kommunikation og
tilknytning i de tidlige år vejen for sprogudviklingen langt senere?
2 EN UDVIKLINGSZONE PÅVIRKER ANDRE UDVIKLINGSZONER
Hvordan påvirker leg, sprog og fælles opmærksomhed hinanden på måder, der driver udviklingen frem eller
bremser den tilsvarende? Hvordan kan eksklusion fra deltagelsesmuligheder i børnefællesskabet lede til sociale
og sproglige udfordringer?
3 SMÅ, REALISTISKE PRAKSISJUSTERINGER:
DET I GØR SYSTEMATISK, GØR EN FORSKEL
Læringsmiljøet i et dagtilbud er et fint billede på et komplekst system. Komplekse systemer er kendetegnet ved,
at ændringer ét sted kan medføre positive forandringer et andet sted. Eksempel: Hvis et barn/en børnegruppe i
en udsat position ikke deltager i leg, og dermed ikke har regelmæssig adgang til andre børns leg, kommunikation
eller sproglige forhandlinger, kan det medføre sproglige forsinkelser eller sociale udfordringer. Hvordan kan vi
justere vores hverdagspraksisser på måder, hvor vi forstår og tilgodeser disse komplekse problematikker? Med
små enkle, overskuelige og realistiske forandringer i hverdagen?
Kursuskatalog forår 2023
Huset Pia Thomsen
9