Aarsrapport 2019 - Flipbook - Side 8
6
Investeringsvirksomhed
Årets afkast
Resultatet af investeringsvirksomheden blev på
20 mia. kr. i 2019 efter omkostninger og før skat.
Det svarer til et samlet investeringsafkast for året
på 12,0 %. Afkastet før omkostninger udgjorde
12,7 %.
Samtlige aktivklasser leverede positive afkast, og
samlet set fik alle medlemmer et relativt højt afkast
på deres pensionsopsparinger.
Det meget positive afkast i 2019 kom efter et 2018
med negativt afkast, hvor frygten for handelskrig
og stigende renter dominerede slutningen af året. I
takt med at den amerikanske centralbank nedsatte
forventningerne til rentestigninger, og der begyndte
at brede sig en tro på en løsning af handelskonflikten mellem USA og Kina, steg aktie- og kreditobligationsmarkederne. Bevægelsen fortsatte året ud,
godt hjulpet af fortsat negative renter på en lang
række obligationsmarkeder og pæne væksttal fra
særligt USA.
Noterede aktier og kredit trak afkastet op
På det noterede aktiemarked, hvor Industriens
Pension har investeret 51 mia. kr., blev afkastet på
danske aktier 30 %, mens udenlandske aktier
opnåede et afkast på 27 %.
Kreditobligationer og emerging markets obligationer (35 mia. kr.) var ligeledes positivt påvirket af
pæn vækst og aftagende frygt for handelskrig kombineret med en faldende rente i USA. Samlet set
gav disse obligationer et afkast på 10,7 %, fordelt
med 8,7 % fra high yield, 8,7 % fra investment
grade og 13,3 % fra emerging markets obligationer.
De guldrandede obligationer (37 mia. kr.) gav et
positivt afkast på 2,8 %.
Den strategiske afdækning af inflationsrisikoen gav
et negativt afkast i 2019 som følge af faldende inflationsforventninger i Europa. Det påvirkede investeringernes samlede afkast med -0,6 %-point.
Tabel 7 Afkast på aktiver 2019 (%)
Afkast Benchmark
Guldrandede obligationer
2,8
Øvrig kredit
3,3
2,0
-
Virksomhedsobligationer, high yield
8,7
11,4
Obligationer, emerging markets
13,3
13,6
Obligationer, investment grade
8,7
8,5
Aktier, danske
29,8
26,7
Aktier, udenlandske
26,6
25,3
Unoterede aktier
10,0
-
Ejendomme
4,1
-
Infrastruktur
8,6
-
Total
11,6
10,9
Total inkl. afdækning af passiver
12,0
11,3
For noterede aktiver anvendes relevante børsnoterede benchmarks, som er anført i tabellen. For de
unoterede investeringer, hvor der ikke er lignende
relevante benchmarks, anvendes de opnåede afkast. De noterede aktiver har givet et merafkast på
1,0 % i forhold til de fastsatte benchmarks. For de
unoterede investeringer anvendes en række andre
sammenligningsgrundlag til at vurdere afkastet af
de enkelte aktivklasser. Investeringsaktivernes
samlede vægtede merafkast på 0,7 %-point i
forhold til benchmark er således opnået på de
noterede investeringer.
Unoterede investeringer udviser stabilitet
Unoterede investeringer udviser typisk et relativt
mere stabilt årligt afkast end børsnoterede aktier. I
et år som 2019, hvor børsnoterede aktier gav et
meget højt afkast, vil unoterede investeringer derfor typisk give lavere afkast, hvilket også var tilfældet for Industriens Pensions portefølje.
Den samlede portefølje af unoterede investeringer
udgør 57 mia. kr. af de samlede investeringsaktiver. Der investeres i unoterede virksomheder, infrastrukturaktiver, ejendomme og kredit. Størstedelen er investeret i unoterede virksomheder (21 mia.
kr.) og infrastrukturaktiver (20 mia. kr.), som leverede et afkast på henholdsvis 10,0 % og 8,6 % i
2019.
De samlede ejendomsinvesteringer (10 mia. kr.)
gav et afkast på 4,1 %. Heri indgår danske ejen-