Aarsrapport 2020 - Flipbook - Side 19
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
ÅRSRAPPORT 2020
EJERFORHOLD, LEDELSE OG AFLØNNINGSPOLITIK
Bestyrelse
Kønsmæssig sammensætning
Aflønningspolitik
Bestyrelsen består af 14 medlemmer. Heraf er 12
medlemmer udpeget af aktionærgrupperne,
som står bag pensionsordningen, og 2 medlemmer af de fusionerede pensionskasser PNN
PENSION og PHI pension.
Bestyrelsen har vedtaget måltal og politikker for
den kønsmæssige sammensætning i bestyrelsen og på øvrige ledelsesniveauer. Der er fastsat et måltal, således at et køn anses for underrepræsenteret i bestyrelsen, såfremt dette er repræsenteret med mindre end 20 %. For øvrige
ledelsesniveauer er måltallet fastsat til 40 %.
Bestyrelsen fastsætter hvert år en lønpolitik,
som skal fremme en sund og effektiv risikostyring.
Bestyrelsens formand er Mads Andersen, der er
gruppeformand i Industrigruppen i 3F og næstformand i CO-industri. Næstformand er Kim
Graugaard, der er viceadministrerende direktør i
DI. Bestyrelsen har nedsat et revisionsudvalg, et
investeringsudvalg, et aflønningsudvalg og et
udvalg for ansvarlige investeringer. Bestyrelsens ledelseshverv, herunder repræsentation i
disse udvalg, kan ses på side 53.
Direktion og daglig ledelse
Direktion:
Laila Mortensen, adm. direktør.
Direktionens ledelseshverv fremgår af side 52.
Daglig ledelse består af:
Laila Mortensen, adm. direktør.
Joan Alsing, forsikringsdirektør.
Peter Lindegaard, investeringsdirektør.
Ansvarshavende aktuar:
Rikke Sylow Francis, underdirektør.
De nuværende 13 bestyrelsesmedlemmer i Industriens Pension består af 2 kvinder og 11 mænd.
Det underrepræsenterede køn opfylder dermed
ikke det fastsatte måltal for den kønsmæssige
sammensætning i bestyrelsen.
Ved fremtidig indstilling af valg til bestyrelsen vil
bestyrelsen derfor indstille en person med det
køn, der er underrepræsenteret i bestyrelsen,
medmindre en anden kandidat til bestyrelsen
anses som mere kvalificeret til at blive opstillet
til valg til bestyrelsen.
Bestyrelsen vil arbejde på, at det fastsatte måltal
er opfyldt senest 30. juni 2022.
For øvrige ledelsesniveauer – direktører, afdelingschefer og teamledere med ledelsesansvar
– er fordelingen ved udgangen af 2020 8 kvinder og 15 mænd, og dermed er der en underrepræsentation af kvinder. Ved fremtidig rekruttering vil dette indgå som et af de forhold, der afgør det endelige valg.
Ifølge lønpolitikken indgås der ikke lønaftaler
med variable lønandele med bestyrelsen, direktionen eller øvrige ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på Industriens Pensions risikoprofil.
Lønpolitikken er godkendt af generalforsamlingen.
For yderligere oplysninger henvises til Industriens Pensions aflønningsrapport for 2020 på selskabets hjemmeside.
God selskabsledelse
For nærmere oplysninger om god selskabsledelse henvises til www.industrienspension.dk.
Organisationstilknytning
Industriens Pension er medlem af brancheorganisationen Forsikring & Pension, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ankenævnet for Forsikring og PensionsInfo.
19