Aarsrapport 2020 - Flipbook - Side 20
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
ÅRSRAPPORT 2020
Forventninger til 2021
FORVENTNINGER TIL 2021
foreløbigt fastsat til 3,5 % p.a. efter pensionsafkastskat.
Forventet resultat for 2021
Årets resultat er i høj grad afhængigt af det afkast, der opnås på de aktiver, der er tilknyttet
egenkapitalen. Med de anvendte langsigtede afkastforudsætninger forventes der for regnskabsåret 2021 et overskud i størrelsesordenen
150 til 200 mio. kr.
Medlemmer og indbetalinger
Antallet af medlemmer i Industriens Pension, der
indbetaler via arbejdsgiver, forventes i 2021 at
ligge på et uændret niveau, og det samlede antal medlemmer i Industriens Pension forventes
ved udgangen af 2021 at udgøre omkring
410.000.
De samlede indbetalinger inkl. bidrag til sygeog ulykkesforsikring forventes at udgøre 9,5
mia. kr. i 2021.
Antallet af medlemmer samt størrelsen af indbetalinger afhænger i høj grad af beskæftigelsen i
samfundet og er derfor påvirket af den igangværende COVID-19-krise og dens afsmittende effekt på samfundsøkonomien, og tallene er derfor med betydelig usikkerhed.
Omkostninger
Industriens Pension vil fortsat have fokus på at
sikre en effektiv administration af pensionsordningen, så omkostningerne kan holdes på et lavt
niveau. For 2021 betaler hvert medlem 24 kr. om
måneden til dækning af administrationsomkostninger.
Investeringsomkostningerne varierer med den
valgte investeringsstrategi og forventes forøget
i takt med den stigende markedsværdi af inve-
steringerne. Det er forventningen, at omkostningsprocenten i forhold til investeringsaktiverne vil stige marginalt som følge af en lidt ændret sammensætning af investeringsaktiverne i
porteføljen.
Investeringsvirksomheden
Bestyrelsen genbesøger årligt investeringsstrategien for at sikre medlemmerne det højst mulige langsigtede realafkast under hensyntagen
til risikoen. Således fastlægger bestyrelsen rammerne for investeringernes sammensætning og
herunder et råderum for en aktiv forvaltning, der
anvendes med henblik på at øge afkastet.
En lille del af medlemmerne har fortsat deres
pension i en gennemsnitsrenteordning, og her
vil renterisikoen forbundet med livsforsikringshensættelserne fortsat være afdækket. Afdækningen skal sikre, at hensættelserne ikke påvirkes utilsigtet i tilfælde af store renteændringer.
Afkastet af selskabets investeringsaktiver forventes at udgøre ca. 9,8 mia. kr. før pensionsafkastskat. Afkastet på investeringsaktiverne er
som følge af den igangværende COVID-19-krise
behæftet med betydelig usikkerhed.
Kontorente
Kontorenten for den del af medlemmerne, der
stadig er i gennemsnitsrentemiljøet, er for 2021
20