Aarsrapport 2020 - Flipbook - Side 23
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
ÅRSRAPPORT 2020
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING
Centralt forhold ved revisionen
Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisionen
Måling af unoterede investeringer
Unoterede investeringer omfatter primært investeringer i kapitalfonde og unoterede aktier, som indgår
i balancen i regnskabsposterne ”andre finansielle investeringsaktiver” og ”investeringsaktiver tilknyttet
markedsrenteprodukter” med i alt 49.671 mio. kr., svarende til 24 % af de samlede investeringsaktiver
Vi gennemgik, vurderede og testede forretningsgange og relevante interne kontroller for måling af
unoterede investeringer.
Unoterede investeringer omfatter tillige investeringer i ejendomme og infrastruktur (havvindmøller og
solcelleanlæg), som indgår i balancen i regnskabsposterne ”investeringer i tilknyttede og associerede
virksomheder” og ”investeringsaktiver tilknyttet markedsrenteprodukter” med i alt 6.537 mio. kr., svarende til 3 % af de samlede investeringsaktiver.
Unoterede investeringer måles til en skønnet dagsværdi baseret på værdiansættelsesmodeller og forudsætninger, herunder regnskabsmæssige skøn, der ikke er direkte observerbare for tredjemand. Ændringer i de forudsætninger, som indgår i det regnskabsmæssige skøn, kan have en væsentlig påvirkning på regnskabet.
Vi vurderede og testede de af ledelsen anvendte værdiansættelsesmodeller.
Vi testede stikprøvevist sammenhængen mellem de anvendte forudsætninger, data og beregningen
af dagsværdier.
Vi testede stikprøvevist anvendte dagsværdier til relevant rapportering fra eksterne fund managers. Vi
gennemgik og testede endvidere relevante interne kontroller for værdiansættelse i den interne proces
for verifikation af værdiansættelser.
Vi udfordrede de forudsætninger, som indgår i det regnskabsmæssige skøn, der ligger til grund for
beregning af dagsværdier ud fra vores kendskab til porteføljen og markedsudviklingen.
Vi fokuserede på måling af unoterede investeringer, fordi denne i sin natur er kompleks og subjektiv
og dermed i høj grad er baseret på regnskabsmæssige skøn.
Der henvises til årsregnskabets omtale af ”Regnskabsmæssige skøn” i note 1 samt af ”Kapitalandele i
tilknyttede virksomheder”, kapitalandele i associerede selskaber og ”Investeringsaktiver tilknyttet markedsrenteprodukter” i note 10, 11, 12 og 22.
Måling af hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter
Virksomheden har hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter for i alt 189.071 mio. kr. svarende til 92 % af den samlede balance.
Hensættelserne består primært af livsforsikringshensættelser til markedsrente på 172.763 mio. kr. og
til gennemsnitsrente på 7.451 mio. kr. samt erstatningshensættelser til syge- og ulykkesforsikring på
7.988 mio. kr.
Opgørelserne er baseret på dagsværdien af de tilhørende aktiver i relation til markedsrente og aktuarmæssige principper i relation til øvrige hensættelser og involverer væsentlige regnskabsmæssige
skøn, som er knyttet til de aktuarmæssige forudsætninger om den tidsmæssige placering og omfang
af fremtidige betalinger til medlemmerne.
Vi gennemgik, vurderede og testede forretningsgange og relevante interne kontroller, der er etableret
for at sikre, at hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter er fuldstændige og måles korrekt.
I forbindelse med revisionen anvendte vi vores egne aktuarer til at vurdere de af virksomheden anvendte aktuarmæssige modeller og forudsætninger samt de foretagne beregninger, herunder opgørelser af fremtidige betalingsstrømme.
Vi vurderede og udfordrede de væsentligste aktuarmæssige forudsætninger såsom rentekurve til tilbagediskontering, levetider, dødelighed, invaliditet, tilbagekøbssandsynlighed samt omkostninger ud
fra vores branchekendskab med henblik på at vurdere, om disse er i overensstemmelse med regulatoriske og regnskabsmæssige krav. Dette omfattede en vurdering af kontinuiteten i grundlaget for opgørelsen af hensættelser.
De aktuarmæssige forudsætninger omfatter væsentligst rentekurve til tilbagediskontering, levetider,
dødelighed, invaliditet, tilbagekøbssandsynlighed og omkostninger.
Vi fokuserede på måling af hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, fordi opgørelse af
hensættelserne er kompleks og subjektiv og dermed i høj grad er baseret på regnskabsmæssige skøn.
Der henvises til årsregnskabets omtale af ”Regnskabsmæssige skøn” i note 1 samt af ”Hensættelser til
forsikrings- og investeringskontrakter” i note 14 og 15.
23