Aarsrapport 2020 - Flipbook - Side 3
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
ÅRSRAPPORT 2020
Solide resultater i et ekstremt år
For de fleste vil 2020 nok stå mejslet i bevidstheden som et ekstremt og anderledes år,
der bød på forandringer og dramatik, som ingen
havde forestillet sig på forhånd. COVID-19-pandemien udfordrede virksomheder og investorer
verden over, og for Industriens Pension har pandemien ligeledes været et dominerende tema
på flere fronter.
og i slutningen af året arbejdede de fleste medarbejdere hjemme. Det udbredte hjemmearbejde krævede forandringer på mange fronter,
men det har været muligt at gennemføre omstillingerne uden væsentligt produktivitetstab. Vi
har således gennem hele året kunnet opretholde en normal drift og servicering af medlemmer og virksomheder.
I lighed med stort set alle andre investorer blev
Industriens Pension mærket af store fald i værdierne på både aktier og andre aktiver i februar
og marts. Siden april har fremgangen imidlertid
været større, end de fleste turde håbe på under
de dramatiske dage i marts, og alt i alt endte
2020 med pæne afkast til alle aldersgrupper.
Derudover har Industriens Pension i 2020 bl.a.
fokuseret på forbedrede rådgivningsløsninger –
i form af en samtalesupportbot, på en videreudvikling af de digitale løsninger og endnu mere
målrettet information om ordningen.
I Industriens Pension er vi godt positioneret med
en veldiversificeret og robust portefølje, der har
sikret medlemmerne gode langsigtede resultater i perioder med vidt forskellige markedssituationer. Og det er væsentligt at tilføje, at COVID19-pandemien ikke har ændret på vores forventninger om fortsat solide afkast på den lange
bane.
Hurtig omstilling
COVID-19-pandemien satte også sit tydelige
præg på de øvrige dele af organisationen i
2020. Da pandemien eskalerede i marts, omstillede organisationen sig hurtigt, og både i foråret
SOLIDE RESULTATER I ET EKSTREMT ÅR
Samtidig omlagde vi vores største eksterne investeringsmandat til et mandat med fokus på
særligt bæredygtige erhvervsobligationer. Investeringsmandatet på 8,9 mia. kr. er placeret hos
kapitalforvalteren PIMCO, der har særligt fokus
på erhvervsobligationer fra selskaber, der har en
relativt lav miljøbelastning, tager et stort socialt
ansvar og har en sund governancekultur. Der er
planer om yderligere at øge investeringerne betydeligt i den grønne omstilling de kommende
år.
Høj tilfredshed
Afslutningsvist kan vi med glæde konstatere, at
de toneangivende tilfredshedsmålinger også i
2020 placerede Industriens Pension i toppen af
branchen. I november blev Industriens Pension
således bl.a. kåret som selskabet med pensionsbranchens bedste omdømme i 2020 af FinansWatch og analysevirksomheden Wilke baseret på svar fra over 5.000 danskere. I alt omfattede undersøgelsen 69 store finansielle virksomheder, heraf de 15 største pensionsselskaber. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at leve op til
tilliden fremover.
Investering i den grønne omstilling
2020 var desuden præget af yderligere betydelige investeringer i den grønne omstilling. Industriens Pension har i mange år haft fokus på investeringer i vedvarende energi og grøn teknologi, og i 2020 foretog vi bl.a. en historisk stor
investering i solcelleparker sammen med energiselskabet Better Energy. Der er tale om et
50/50-partnerskab på ejerskabet af de færdigbyggede parker, og investeringen omfatter nye
solcelleparker i Danmark og Polen for en samlet
anlægssum på op til 4 mia. kr. Det er hermed
den største danske solcelleinvestering nogensinde.
3