Pensionsvejledning01012021 - Flipbook - Side 36
Industriens Pension: Pensionsvejledning
dig at beholde, eller særlige forsikringer, som du ikke får i Industriens Pension. Eventuelle
navngivne begunstigelser i det gamle selskab ophører, så du skal indsætte begunstigelserne
på ny i Industriens Pension.
Hvis du overvejer at overføre din pensionsordning, anbefaler vi, at du kontakter os. Så
hjælper vi dig med at finde ud af, om det kan være en fordel for dig. Har du
helbredsmæssige problemer, der på længere sigt kan have betydning for dine muligheder for
at arbejde, er det vigtigt, du kontakter os, inden du overfører din gamle pensionsordning.
Du er velkommen til at kontakte os for at få vejledning om de pensioner, du får ret til i
Industriens Pension.
Hvis dine indbetalinger til arbejdsmarkedspensionen stopper
Hvis din arbejdsgiver ikke længere indbetaler til din ordning hos os, er du automatisk forsikret
uden indbetaling i op til et år, efter indbetalingen er stoppet – dog kun så længe, at din
pensionsopsparing er stor nok til at betale for forsikringerne og administrationsomkostninger.
Når betalingen for omkostninger og forsikringer tages af din pensionsopsparing, bliver den
mindre. Priser og omkostninger er de samme, uanset om eller hvordan der indbetales til
ordningen. Du kan se vores priser på vores hjemmeside på
industrienspension.dk/forsikringspriser.
At være forsikret uden indbetaling betyder, at du fortsat er forsikret som før, hvis du i op til 1
år efter, at indbetalingerne for dig er ophørt, får en af de kritiske sygdomme, der giver ret til
udbetaling eller får et varigt erhvervsevnetab. Du beholder også den dødsfaldssum, du
havde.
I perioden, hvor du er forsikret uden indbetaling, bliver du ikke omfattet af nye forsikringer,
der bliver indført, mens du er forsikret uden indbetaling, og du vil ikke være omfattet af
forhøjelser af forsikringerne.
Du er også forsikret uden indbetaling, hvis der ikke indbetales til pensionen på grund af
midlertidigt fravær (sygdom, orlov mv.).
Når perioden med forsikring uden indbetaling udløber, bliver du passivt medlem. Det betyder,
at du ikke kan få ret til engangsudbetaling, pension eller betalingsfritagelse ved tab af
erhvervsevne eller engangsudbetaling ved visse kritiske sygdomme. Dine efterladte vil ikke
kunne få ret til dødsfaldssummen, men opsparingen kan stadig blive udbetalt, hvis du dør før
pensionering.
Du bliver beskattet af den del af forsikringen uden indbetaling, der bliver brugt til at betale for
engangsudbetaling ved tab af erhvervsevne, ved visse kritiske sygdomme og til
dødsfaldssummen. Det skyldes, at udbetalingerne er skattefrie, men til gengæld er der ikke
noget fradrag for betalingen til forsikringerne.
Valgmuligheder efter indbetalingen er stoppet
Når indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionen stopper, skal du tage stilling til, om du vil
beholde dine forsikringer eller ej. Du har følgende muligheder:
•
Du kan forlænge perioden med forsikring uden indbetaling i op til 3 år i alt. Din
pensionsopsparing bliver mindre, fordi du bruger den til at betale for forsikringerne.
36