Rapport om samfundsansvar 2020 - Flipbook - Side 3
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
RAPPORT OM SAMFUNDSANSVAR 2020
INDLEDNING
Indledning
I Industriens Pension tror vi på værdien af at tage
ansvar og handle på en måde, der understøtter
en bæredygtig og ansvarlig udvikling i samfundet. Vi mener, at samfundsansvaret omfatter alle
dele af vores virksomhed, og det omfatter ligeledes vores investeringer verden over.
Vi har en grundlæggende tro på, at vi ved at investere ansvarligt og agere som en aktiv investor kan beskytte og forøge afkastet til vores
medlemmer og samtidig bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling.
I forlængelse af den vedtagne forretningsmodel
er der udarbejdet en politik for samfundsansvar
i Industriens Pension, som sætter den overordnede ramme for vores ansvar som virksomhed,
investor og arbejdsgiver.
Denne rapport beskriver Industriens Pensions
arbejde med samfundsansvar i 2020 samt de tiltag, der i de kommende år forventes gennemført
indenfor rammerne af den vedtagne politik.
Rapporten indeholder en første klimarapportering om Industriens Pensions eget klimaaftryk
samt en rapportering af investeringsporteføljens
CO2-aftryk ifølge TCFD’s standarder.
I 2020 fik vi en ny forretningsmodel, der fastlægger retningen for Industriens Pension i de kommende år. Samfundsansvar og bæredygtighed
er en central del af forretningsmodellen og kan
genfindes i alle de fire hovedspor, der skal bidrage til opfyldelse af strategien:
Rapporten indeholder endvidere en række udvalgte ESG-nøgletal samt de seneste års udvikling heri.
En fair fordeling mellem opsparing og forsikring
En god kundeoplevelse
En bæredygtig pensionsordning
Kompetente og innovative medarbejdere
Samfundsansvarsrapporten udgør samtidig den
lovpligtige redegørelse for samfundsansvar, jf.
bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 132.
-
De enkelte spor indeholder en række underliggende aktiviteter, der skal sikre strategien om at
opfylde medlemmers, virksomheders og omverdenens forventninger til Industriens Pension
som et ansvarligt pensionsselskab.
3