Rapport om samfundsansvar 2020 - Flipbook - Side 4
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
RAPPORT OM SAMFUNDSANSVAR 2020
Samfundsansvar i Industriens
Pension
Med etableringen af Industriens Pension for
godt 25 år siden påtog arbejdsmarkedets parter
sig et stort samfundsmæssigt ansvar ved at sikre
lønmodtagerne et godt og givtigt supplement til
folkepensionen.
Pensionsordningen er for timelønnede i industrien, der automatisk kommer med i Industriens
Pension, når de bliver ansat. Det obligatoriske
medlemskab indebærer et særligt ansvar for at
forvalte pensionsordningen ansvarligt og betryggende.
Industriens Pensions arbejde med samfundsansvar styres af den overordnede politik for samfundsansvar, som skal sikre, at der løbende arbejdes med tiltag, som øger graden af bæredygtighed, ordentlighed og ansvarlighed i administrationen af pensionsordningen.
Udover den overordnede politik arbejder Industriens Pension ligeledes med udgangspunkt i
en række øvrige politikker, der tilsammen skal
sikre en høj grad af samfundsansvar.
Skattepolitik
Politikken beskriver Industriens Pensions holdninger på skatteområdet og skal sikre, at vi
håndterer alle områder, der involverer skat på
en ansvarlig måde. Dette gælder både i vores
rolle som selskab, arbejdsgiver og professionel
investor.
Politik for ansvarlige investeringer og aktivt
ejerskab
Politikken sætter rammerne for Industriens Pensions arbejde med ansvarlige investeringer, herunder aktivt ejerskab. Politikken finder anvendelse ved investeringer i samtlige aktivklasser,
herunder aktier, virksomhedsobligationer, statsobligationer og unoterede investeringer. Politikken gælder for både direkte og indirekte investeringer og for interne såvel som eksterne porteføljeforvaltere.
SAMFUNDSANSVAR I INDUSTRIENS PENSION
Mangfoldighedspolitik
Formålet med politikken er at skabe mangfoldighed i bestyrelsen.
I 2020 er der gennemført forskellige indsatser
og opnået en lang række resultater i forhold til
samfundsansvarsopgaven.
Interne politikker og procedurer
Udover de politikker, der er vedtaget af selskabets bestyrelse, er der også udarbejdet interne
politikker for blandt andet egnethed og hæderlighed samt for god forretningsadfærd.
En beskrivelse af årets indsatser og de resultater, der er opnået, fremgår af denne rapport.
Disse politikker medvirker til at sikre, at Industriens Pensions medarbejdere til enhver tid ved,
hvad der forventes i forhold til ønsket om en
kompetent, ansvarlig og troværdig adfærd.
Lønpolitik
Der er udarbejdet en lønpolitik, der gælder for
alle ansatte samt medlemmerne af bestyrelsen,
og som fastlægger særlige vilkår for medlemmer
af bestyrelse, direktion samt de medarbejdere,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Industriens Pensions risikoprofil.
Politik for foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme
Denne politik fastsætter Industriens Pensions
overordnede strategiske mål til forebyggelse af,
at selskabets aktiviteter som led i udøvelse af
livsforsikringsvirksomhed anvendes til hvidvask
eller terrorfinansiering.
4