Rapport om solvens og finansiel situation 2018 - Flipbook - Side 18
16
egne buffere. Medlemmer med opsparing i gennemsnitsrenteprodukter har så store buffere, at bestanden kan modstå en 200-års begivenhed. Det
samme gør sig gældende for gruppelivsbestanden.
Det er således primært invaliderisikoen på sygeog ulykkesforretningen, som påvirker solvenskapitalkravet. Sammenlignet med selskabets markedsrisici er denne risiko dog meget lille.
Figur 6: Forsikringsmæssige bruttorisici (mio. kr.)
Væsentlige risici
De forsikringsmæssige risici omfatter risikoen for
tab som følge af udviklingen i dødelighed, levetid,
tab af erhvervsevne samt visse kritiske sygdomme.
Hertil kommer risiko forbundet med genkøb samt
katastroferisici. De væsentligste risici vedrører levetid, invaliditet og katastrofe.
I gennemsnitsrente har levetiden betydning for de
forsikringsmæssige hensættelser, da disse øges,
når levetiden stiger, medmindre pensionerne nedsættes. I markedsrente er hensættelserne upåvirket af levetiden, da hensættelsernes størrelse afhænger af de bagvedliggende aktiver.
Levetiden spiller dog ind på pensionens størrelse i
markedsrente og kan på den måde opleves som
tab, når levetiden forlænges, uden at pensionstidspunktet udskydes tilsvarende. Tilpasning af levetiden kræver et vedvarende fokus og rettidig omhu
for at sikre overensstemmelse mellem hensættelserne størrelse og medlemmernes forventninger.
Selskabets risiko vedrørende levetiden kan begrænses, idet det er muligt at ændre forudsætningerne for levetiden for hovedparten af bestanden.
Finanstilsynet opdaterer årligt et levetidsbenchmark og kræver tilsvarende tilpasning af selskabets dødelighed ved beregning af de forsikringsmæssige hensættelser i gennemsnitsrente.
Da den løbende tilpasning alt andet lige giver et
mere retvisende billede, og man samtidig undgår
tilpasninger, som med ét ændrer størrelsen på
pensionen mærkbart, har Industriens Pension valgt
også at lave årlige tilpasninger af levetiden i markedsrente.
Risikoen for tab som følge af stigninger i antallet af
invaliditetstilfælde og kritisk sygdomstilfælde kan
begrænses, da pensionsordningen er indrettet, således at prisen for invalidedækning og kritisk sygdomsdækning hurtigt kan tilpasses. Det betyder, at
der hurtigt kan skabes balance mellem opkrævet
pris og de faktiske udbetalinger, hvorved selskabets risiko begrænses. I forbindelse med valgmuligheder, hvor dækningen ved invaliditet og kritisk
sygdom kan forøges, er en karensperiode på 12
måneder med til at begrænse risikoen.
Øvrige risici
Der er en generel forretningsmæssig risiko knyttet
til de forsikringsmæssige risici. Dette vedrører eksempelvis forhold som nytegning, rådgivning, service, skadesbehandling samt hvidvask og finansiering af terror. Disse risici er begrænset i Industriens
Pension, idet der er tale om en obligatorisk og kollektiv arbejdsmarkedspension, hvor medlemmerne
optages via en overenskomstansættelse.
De forsikringsmæssige hensættelser afhænger af
renteniveauet og har således en tilknyttet renterisiko. I gennemsnitsrenteordningen og i syge- og
ulykkesforsikring er der en renterisiko på hensættelserne, og størrelsen på de forsikringsmæssige
hensættelser afhænger af renteniveauet, da disse
stiger, hvis renten falder. Et faldende renteniveau
betyder derfor, at ekstra hensættelser skal finansieres. Denne renterisiko afdækkes med finansielle
kontrakter, se beskrivelsen af renterisiko under
markedsrisici, side 17.
Endelig har selskabet besluttet ikke at tegne genforsikring. Denne beslutning revurderes årligt af aktuarfunktionen. I vurderingen indgår en analyse af
risikoen ved enkelte store skader og flere skader
end forventet, koncentrationsrisiko samt risikoen
ved en katastrofehændelse. På baggrund heraf
vurderes det, om det fortsat er rimeligt og betryggende for selskabet og medlemmerne ikke at
tegne genforsikring.