Rapport om solvens og finansiel situation 2018 - Flipbook - Side 22
20
Der er kontrolleret tilgang af nye investeringer, da
disse kræver enten direktionens eller bestyrelsens
forudgående godkendelse.
De væsentligste ændringer i perioden
Der er i rapporteringsperioden ikke sket væsentlige
ændringer i likviditetsrisikoen.
C.5 OPERATIONELLE RISICI
Operationel risiko er risikoen for tab som følge af
uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl, eller
eksterne begivenheder indtræffer.
Operationelle risici eksisterer, men disse risici skaber ikke, som visse andre typer af risici, nogen
værdi og skal derfor i størst muligt omfang nedbringes. Dette skal dog ske under hensyntagen til det
aktuelle omkostningsforbrug.
Figur 8: Operationelle nettorisici (mio. kr.)
De operationelle risici udgjorde 96 mio. kr. ved opgørelsen af solvenskapitalkravet ultimo 2018.
De væsentligste risici kan henføres til selskabets itanvendelse, herunder risikoen for cyberkriminalitet.
Den generelle risiko for angreb er stigende, men
gennem etablering af en række sikkerhedsværktøjer kan den samlede risiko holdes på et acceptabelt niveau.
De operationelle hændelser, der indtræffer, opsamles i et internt hændelsesregister, og disse
gennemgås løbende af den interne operationelle
risikogruppe, som herefter identificerer eventuelle
tiltag, der kan gennemføres, således at risikoen,
for at lignende hændelse indtræffer, reduceres.
C.6 ANDRE VÆSENTLIGE RISICI
Industriens Pension har identificeret en række strategiske risici. Strategiske risici indgår ikke i standardmodellen. Det er holdningen, at den økonomiske risiko ved disse hovedsageligt vedrører andre
risici, som der sættes kapital af til.
Politiske og lovgivningsmæssige risici
Risikoen for at der gennemføres politiske eller lovgivningsmæssige tiltag, der kan skade Industriens
Pensions forretning og/eller markedsposition.
Under denne risiko hører også uklarheder i eksempelvis den skatte- og afgiftsmæssige behandling af
pensionsudbetalinger og investeringsaktiver.
Det er væsentligt for Industriens Pension, at der altid sker en vurdering af ændringer i lovgivningen
mv. og så vidt muligt også før vedtagelsen af lovforslag. Dette sker, dels ved at de relevante medarbejdere altid holdes ajour i forhold til kommende
lovgivning, dels at Industriens Pension gennem repræsentationer i eksempelvis brancheforeningen
Forsikring & Pension kan forsøge at påvirke lovgiver, inden lovforslag bliver til egentlig lovgivning.
Omdømmerisici
Den overordnede risiko for dårlig eller negativ omtale, der, hvis den er vedvarende, kan udvikle sig til
dårligt omdømme. Industriens Pensions omdømme
kan bl.a. belastes af svigtende afkast, dårlig sagsbehandling, negativ kommunikation eller større enkeltinvesteringer, der går galt.
Tiltag til at reducere den overordnede risiko for negativ omtale eller omdømme gennemføres på de
underliggende risici, der vurderes at ville kunne udløse dette.
Outsourcing
Outsourcing af et væsentligt aktivitetsområde udgør en strategisk risiko, fordi outsourcingen betyder, at hverken bestyrelsen eller direktionen har direkte kontrol med den virksomhed, der udfører opgaverne på det outsourcede område.
Der eksisterer en potentiel risiko for, at den virksomhed, der varetager outsourcingen, ikke udfører
opgaverne som aftalt i indgåede kontrakter, eller at
der ikke rapporteres korrekt om udførelsen af opgaverne.