Rapport om solvens og finansiel situation 2018 - Flipbook - Side 8
6
benchmark, som er anført i tabellen. For de unoterede investeringer, hvor der ikke er relevante
benchmark, anvendes de opnåede afkast.
Det betyder, at investeringsaktivernes samlede
mindreafkast på 0,17 %-point i forhold til benchmark er opnået på de noterede investeringer.
Pæne afkast på unoterede investeringer
Porteføljen af unoterede investeringer viste sin
værdi i et år som 2018, hvor markedsafkastene var
negative for de fleste noterede aktivklasser.
Den samlede portefølje af unoterede investeringer
udgør knap 49 mia. kr. (29 %) af de samlede investeringsaktiver. Der investeres i unoterede virksomheder, infrastrukturaktiver, ejendomme og kredit. Størstedelen er investeret i unoterede virksomheder (18 mia. kr.) og infrastrukturaktiver (19 mia.
kr.), som leverede et afkast på henholdsvis 12,2 %
og 9,9 % i 2018.
Hovedparten af de unoterede investeringer foretages gennem fonde og co-investeringer med disse.
Investeringer i danske ejendomme sker dog i form
af direkte investeringer. Det samme gælder langsigtede investeringer i en række infrastrukturaktiver
med stabile og forudsigelige cash flows. Investeringer af denne type er foretaget sammen med lokale
partnere, som medvirker til at identificere, måle,
overvåge og forvalte aktuelle risici ved sådanne investeringer.
Positivt afkast set over 10 år
Med et afkast på -1,0 % i 2018 oplevede Industriens Pension for første gang i 16 år et negativ afkast. Over de seneste 10 år har det gennemsnitlige
årlige afkast været på 8,9 %. Det har historisk sikret medlemmerne nogle af branchens højeste afkast. De stærke historiske afkast, markedet har leveret siden finanskrisen, fik en afslutning i 2018,
og vi forventer lavere afkast fremover.
A.4 RESULTATER AF ANDRE AKTIVITETER
De samlede ejendomsinvesteringer (9 mia. kr.) gav
et afkast på 5,7%. Heri indgår danske ejendomme,
som Industriens Pension har investeret direkte i.
Denne del af porteføljen leverede et afkast på
6,8 %. Den danske ejendomsportefølje er fortsat
under opbygning og udgør nu 3,4 mia. kr.
Der har ikke været væsentlige indtægter og udgifter i 2018 udover indtægter og udgifter ved forsikringsvirksomheden inkl. sygeforsikring og investeringsvirksomheden beskrevet i ovenstående afsnit.
A.5 ANDRE OPLYSNINGER
Øvrig kredit (2,5 mia. kr.) er investeringer gennem
fonde, som primært fokuserer på variabelt forrentede unoterede virksomhedslån, leverede også et
pænt postivt afkast på 4,3 %.
Alle væsentlige oplysninger vedrørende Industriens Pensions virksomhed og resultater er indeholdt i ovenstående afsnit.