Årsrapport IPF 2018 final - Flipbook - Side 15
13
Dialog fordelt på emner
21%
20%
Stemmeretsudøvelse (fordeling af tilfælde hvor
der er stemt mod den siddende bestyrelse eller
afstået fra at stemme)
43
19%
39%
130
116
Miljø/klima
122
Sociale forhold*
Selskabsledelse
Strategi, risikostyring &
rapportering
* Under sociale forhold indgår også medarbejderforhold, menneskerettigheder og antikorruption samt bestikkelse
Bestyrelsens sammensætning
Vederlag
Aktionærforslag
Øvrige
Der har i 2018 bl.a. været dialog med en række
olie- og gasselskaber om klimaforandringerne og
betydningen af at støtte op om Paris-aftalen samt
med en række mineselskaber om risikoen for negative indvirkninger på arbejdstagerrettigheder og
det omkringboende lokalsamfund ved udvinding af
mineraler som fx kobolt. Derudover har der været
dialog – både på eget initiativ og gennem vores
samarbejdspartner, Hermes EOS – med en række
store banker om korruptions- og svindelskandalen
vedrørende udbytteskat.
Derudover har der været dialog om øget transparens og bedre rapportering for en række porteføljeselskaber.
Stemmeretsudøvelse
Siden Industriens Pension begyndte at udøve
stemmeret ultimo 2015, er der gradvist udrullet en
stemmepraksis. I 2018 blev der stemt på den globale portefølje, hvor der er stemmeret, og hvor de
største eksponeringer findes, hvilket svarer til 288
selskaber, herunder på samtlige danske porteføljeselskaber. Vi benytter eksterne samarbejdspartnere til at varetage selve afgivelsen af stemmer i
henhold til vores stemmepolitik. Dog træffer vi selv
beslutning og afgiver stemmer på danske generalforsamlinger. Der er i 2018 stemt på i alt 3.989
forslag, og i 411 tilfælde har vi stemt mod den
siddende bestyrelse eller afstået fra at stemme.
Udover stemmeafgivelse har Industriens Pension
deltaget ved udvalgte danske generalforsamlinger i
løbet af året, og i et tilfælde holdt Industriens
Pension desuden et indlæg. Sådanne indlæg
offentliggøres på Industriens Pensions hjemmeside.
UDVIKLINGSMÅL I 2019
Der vil i 2019 fortsat være fokus på klimarisici i porteføljen, og i den forbindelse vil øvelsen med at få
analyseret porteføljens klima- og miljøaftryk blive
gentaget. Samtidig vil der fortsat blive arbejdet
med at identificere investeringer inden for grøn
energiteknologi, som samtidig giver et attraktivt risikojusteret afkast.
Respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder,
anti-korruption og beskatning vil også fortsat være
fokusområder i 2019. Herudover er der planer om
at styrke det aktive ejerskab og dialogen om relevante ESG-emner med danske porteføljeselskaber
yderligere.
Det er fortsat ønsket at øge transparensen omkring arbejdet med ansvarlige investeringer i 2019.
Derfor bliver der udarbejdet en rapport om samfundsansvar i tillæg til nærværende årsrapport.
Denne rapport vil beskrive det konkrete arbejde
med ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab,
herunder hvad angår klima, menneskerettigheder,
arbejdstagerrettigheder mv.