Årsrapport IPF 2018 final - Flipbook - Side 21
19
Centralt forhold ved revisionen
Unoterede investeringer omfatter tillige investeringer i ejendomme og infrastruktur (havvindmøller), som indgår i balancen
i regnskabsposterne ”investeringer i tilknyttede og associerede
virksomheder” og ”investeringsaktiver tilknyttet markedsrenteprodukter” med i alt 4.976 mio. kr., svarende til 3 % af de samlede investeringsaktiver.
Unoterede investeringer måles til en skønnet dagsværdi baseret på værdiansættelsesmodeller og forudsætninger, herunder
ledelsesmæssige skøn, der ikke er direkte observerbare for
tredjemand. Ændringer i forudsætninger og skøn kan have en
væsentlig påvirkning på regnskabet.
Vi fokuserede på måling af unoterede investeringer, fordi opgørelsen er kompleks og involverer betydelige ledelsesmæssige skøn.
Hvordan vi har behandlet det centrale
forhold ved revisionen
Vi testede stikprøvevist sammenhængen mellem de anvendte forudsætninger
og beregningen af dagsværdier.
Vi testede stikprøvevist anvendte dagsværdier til relevant rapportering fra eksterne managers. Vi gennemgik og testede endvidere relevante interne kontroller for værdiansættelse i den interne
proces for verifikation af værdiansættelser.
Vi udfordrede de ledelsesmæssige
skøn, der ligger til grund for beregning af
dagsværdier ud fra vores kendskab til
porteføljen og markedsudviklingen.
Der henvises til årsregnskabets omtale af ”Regnskabsmæssige skøn” i note 1 samt af ”Kapitalandele i tilknyttede virksomheder” og ”Investeringsaktiver tilknyttet markedsrenteprodukter” i note 11 og 13.
Måling af hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter
Virksomheden har hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter for i alt 158.596 mio. kr. svarende til 92 % af den
samlede balance.
Hensættelserne består primært af livsforsikringshensættelser
til markedsrente på 143.937 mio. kr. og til gennemsnitsrente på
7.220 mio. kr. samt til erstatningshensættelser til syge- og ulykkesforsikring på 7.440 mio. kr.
Opgørelserne er dels baseret på dagsværdien af de tilhørende
aktiver i relation til markedsrente og aktuarmæssige principper
i relation til øvrige hensættelser og involverer væsentlige regnskabsmæssige skøn, som er knyttet til de aktuarmæssige forudsætninger om den tidsmæssige placering og omfang af
fremtidige betalinger til medlemmerne.
De aktuarmæssige forudsætninger omfatter væsentligst rentekurve til tilbagediskontering, levetider, dødelighed, tilbagekøbssandsynlighed og omkostninger.
Vi fokuserede på måling af hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, fordi opgørelse af hensættelserne er kompleks og involverer betydelige regnskabsmæssige skøn og forudsætninger.
Vi gennemgik og vurderede de af virksomheden tilrettelagte forretningsgange
og interne kontroller, der er etableret for
at sikre, at hensættelser til forsikringsog investeringskontrakter måles korrekt.
Vi anvendte vores egne aktuarer til at
vurdere de af virksomheden anvendte
aktuarmæssige modeller og forudsætninger samt de foretagne beregninger,
herunder opgørelser af fremtidige betalingsstrømme.
Vi vurderede og udfordrede de væsentligste aktuarmæssige forudsætninger og
skøn, herunder rentekurve til tilbagediskontering, levetider, dødelighed, invaliditet, tilbagekøbssandsynlighed samt omkostninger. Vi har sammenholdt dette
med vores erfaring og branchekendskab
med henblik på at vurdere, om disse er i
overensstemmelse med markedspraksis
samt regulatoriske og regnskabsmæssige krav. Dette omfattede også en vurdering af kontinuiteten i grundlaget for
opgørelsen af hensættelser.