Årsrapport IPF 2018 final - Flipbook - Side 8
6
Investeringsvirksomhed
ÅRETS AFKAST
Resultatet af investeringsvirksomheden blev på
-1,7 mia. kr. i 2018 efter omkostninger og før skat.
Det svarer til et samlet investeringsafkast for året
på -1,0 %. Afkastet før omkostninger udgjorde
-0,3 %.
Det negative afkast i 2018 opstod som følge af en
række udfordrende markedsbevægelser, som
ramte bredt på tværs af de børsnoterede aktiver.
Hele året var præget af en række usikkerhedsmomenter, herunder politisk usikkerhed i forhold til
Italien, de gule veste i Frankrig og Brexit.
Hertil betød forskellige udmeldinger på handelsfronten, at en række virksomheder blev usikre på
den fremtidige vækst, hvilket medførte en nedjustering af indtjeningsforventningerne. Dette materialiserede sig især i fjerde kvartal i form af kraftige
kursfald.
Noterede aktier og kredit trak afkastet ned
På det noterede aktiemarked, hvor Industriens
Pension har investeret 41 mia. kr. (25 %), blev afkastet på danske aktier -9,3 %, mens udenlandske
aktier havde et afkast på -9,1 %.
Kreditobligationer og emerging markets obligationer (35 mia. kr.) var ligeledes negativt påvirket af
faldende vækstforventninger og den stigende rente
i USA. Samlet set gav disse obligationer et afkast
på -4,2 %, fordelt med -3,3 % fra high yield, -2,5 %
fra investment grade og -6,5 % fra emerging market obligationer.
De guldrandede obligationer (37 mia. kr.) steg
marginalt i 2018 og gav dermed et lille positivt afkast på 1,1 %.
Den strategiske afdækning af inflationsrisikoen gav
et negativt afkast i 2018 som følge af faldende inflationsforventninger i Europa. Det påvirkede investeringsporteføljens samlede afkast med -0,7 %point.
Tabel 7 Afkast på aktiver 2018 (%)
Afkast Benchmark
Guldrandede obligationer
1,1
Øvrig kredit
4,3
0,9
-
Virksomhedsobligationer, high yield
-3,3
-4,6
Obligationer, emerging markets
-6,5
-4,1
Obligationer, investment grade
-2,5
-3,2
Aktier, danske
-9,3
-7,5
Aktier, udenlandske
-9,1
-9,8
Unoterede aktier
12,2
-
Ejendomme
5,7
-
Infrastruktur
9,9
-
Total
-1,2
-1,0
Total inkl. afdækning af passiver
-1,0
-0,9
For noterede aktiver anvendes relevante børsnoterede benchmarks, som er anført i tabellen. For de
unoterede investeringer, hvor der ikke er lignende
relevante benchmark, anvendes de opnåede afkast. Det betyder, at investeringsaktivernes samlede mindreafkast på 0,17 %-point i forhold til
benchmark er opnået på de noterede investeringer. For de unoterede investeringer anvendes en
række andre sammenligningsgrundlag til for at
vurdere afkastet af de enkelte aktivklasser.
Pæne afkast på unoterede investeringer
Porteføljen af unoterede investeringer viste sin
værdi i et år som 2018, hvor markedsafkastene var
negative for de fleste noterede aktivklasser.
Den samlede portefølje af unoterede investeringer
udgør knap 49 mia. kr. (29 %) af de samlede investeringsaktiver. Der investeres i unoterede virksomheder, infrastrukturaktiver, ejendomme og kredit. Størstedelen er investeret i unoterede virksomheder (18 mia. kr.) og infrastrukturaktiver (19 mia.
kr.), som leverede et afkast på henholdsvis 12,2 %
og 9,9 % i 2018.
De samlede ejendomsinvesteringer (9 mia. kr.) gav
et afkast på 5,7 %. Heri indgår danske ejendomme, som Industriens Pension har investeret direkte i.
Denne del af porteføljen leverede et afkast på
6,8 %. Den danske ejendomsportefølje er fortsat
under opbygning og udgør nu 3,4 mia. kr.