SFCR-rapport2019 - Flipbook - Side 18
16
nemsnitsrenteprodukter har så store buffere, at bestanden kan modstå en 200-års begivenhed uden
at belaste kapitalgrundlaget. Det samme gør sig
gældende for gruppelivsbestanden.
Det er således primært invaliderisikoen på sygeog ulykkesforretningen, som påvirker solvenskapitalkravet, da selskabet p.t. ikke indregner de buffere, der er, når skadesniveauet er lavere end de
opkrævede præmier. Sammenlignet med selskabets markedsrisici er denne risiko dog meget lille.
Figur 6: Forsikringsmæssige bruttorisici (mio. kr.)
Væsentlige risici
De forsikringsmæssige risici omfatter risikoen for
tab som følge af udviklingen i dødelighed, levetid,
tab af erhvervsevne samt visse kritiske sygdomme.
Hertil kommer risiko forbundet med genkøb samt
katastroferisici. De væsentligste risici vedrører levetid, invaliditet og katastrofe.
I gennemsnitsrente har levetiden betydning for de
forsikringsmæssige hensættelser, da disse øges,
når levetiden stiger, medmindre pensionerne nedsættes. I markedsrente er hensættelserne upåvirket af levetiden, da hensættelsernes størrelse afhænger af de bagvedliggende aktiver.
Levetiden spiller dog ind på pensionens størrelse i
markedsrente og kan på den måde opleves som
tab, når levetiden forlænges, uden at pensionstidspunktet udskydes tilsvarende. Tilpasning af levetiden kræver et vedvarende fokus og rettidig omhu
for at sikre overensstemmelse mellem hensættelsernes størrelse og medlemmernes forventninger.
Selskabets risiko vedrørende levetiden kan begrænses, idet det er muligt at ændre forudsætningerne for levetiden for hovedparten af bestanden.
Finanstilsynet opdaterer årligt et levetidsbenchmark og kræver tilsvarende tilpasning af selskabets dødelighed ved beregning af de forsikringsmæssige hensættelser i gennemsnitsrente.
Da den løbende tilpasning alt andet lige giver et
mere retvisende billede, og man samtidig undgår
tilpasninger, som med ét ændrer størrelsen på
pensionen mærkbart, har Industriens Pension valgt
også at lave årlige tilpasninger af levetiden i markedsrente.
Risikoen for tab som følge af stigninger i antallet af
invaliditetstilfælde og kritisk sygdomstilfælde kan
begrænses, da pensionsordningen er indrettet, således at prisen for invalidedækning og kritisk sygdomsdækning hurtigt kan tilpasses. Det betyder, at
der hurtigt kan skabes balance mellem opkrævet
pris og de faktiske udbetalinger, hvorved selskabets risiko begrænses. I forbindelse med valgmuligheder, hvor dækningen ved invaliditet og kritisk
sygdom kan forøges, er en karensperiode på 12
måneder med til at begrænse risikoen.
Øvrige risici
Der er en generel forretningsmæssig risiko knyttet
til de forsikringsmæssige risici. Dette vedrører eksempelvis forhold som nytegning, rådgivning, service, skadesbehandling samt hvidvask og finansiering af terror. Disse risici er begrænset i Industriens
Pension, idet der er tale om en obligatorisk og kollektiv arbejdsmarkedspension, hvor medlemmerne
optages via en overenskomstansættelse.
De forsikringsmæssige hensættelser afhænger af
renteniveauet og har således en tilknyttet renterisiko. I gennemsnitsrenteordningen, syge- og ulykkesforsikring og gruppeliv er der en renterisiko på
hensættelserne, og størrelsen på de forsikringsmæssige hensættelser afhænger af renteniveauet,
da disse stiger, hvis renten falder. Et faldende renteniveau betyder derfor, at ekstra hensættelser
skal finansieres. Denne renterisiko afdækkes med
finansielle kontrakter, se beskrivelsen af renterisiko
under markedsrisici, side 17 og 18.
Endelig har selskabet besluttet ikke at tegne genforsikring. Denne beslutning revurderes årligt af aktuarfunktionen og bestyrelsen. I vurderingen indgår
en analyse af risikoen ved enkelte store skader og
flere skader end forventet, koncentrationsrisiko
samt risikoen ved en katastrofehændelse. På baggrund heraf vurderes det, om det fortsat er rimeligt
og betryggende for selskabet og medlemmerne
ikke at tegne genforsikring.