SFCR-rapport2019 - Flipbook - Side 10
8
Der er oprettet en aktuarfunktion, en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion og en intern auditfunktion, og der er udpeget nøglepersoner, der er
ansvarlige for hver af de fire funktioner. Derudover
findes en databeskyttelsesrådgiver og to hvidvaskansvarlige på henholdsvis forsikringsvirksomheden og
investeringsområdet.
Nøglefunktionernes opgaver er reguleret i Solvens
II-forordningens artikel 268-272 og ledelsesbekendtgørelsens bilag 6-9. Bestyrelsen har desuden
godkendt poltik for risikostyring, politik for compliancefunktionen og politik for intern audit.
Ledelsen har udarbejdet funktionsbeskrivelser for
de fire personer, der er udnævnt til ansvarlige for
hver af de fire funktioner. Ledelsen har endvidere
udarbejdet en medarbejderpolitik for egnethed og
hæderlighedskrav, der gælder for Industriens Pensions nøglepersoner, herunder de ansvarlige for
de fire funktioner.
Aflønningspolitik
Der må i Industriens Pension kun indgås lønaftaler
og aftaler om pension, der overholder §§ 18-24 i
bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik mv., og som
•
•
•
•
•
er i overensstemmelse med den til enhver
tid af bestyrelsen vedtagne forretningsmodel/-strategi
harmonerer med principperne om beskyttelse af medlemmerne i Industriens Pension
sikrer, at Industriens Pension ikke forpligter sig til at udbetale variabel løn, som kan
udhule Industriens Pensions mulighed for
at styrke sit kapitalgrundlag
sikrer, at der ikke indgås lønaftaler med
variabel aflønning med bestyrelsen eller direktionen
sikrer, at lønaftaler for øvrige ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på Industriens Pensions risikoprofil, ikke indeholder variable løndele i et omfang, som
tilskynder til øget risikotagning.
Kontrollen af lønpolitikken foretages årligt og er senest forelagt bestyrelsen på mødet i marts 2020.
Kontrollen havde ikke givet anledning til bemærkninger og blev taget til efterretning af bestyrelsen.
Der er ikke foretaget eller bevilget eksponeringer
mod eller taget sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer eller direktører samt virksomheder,
hvori disse er direkte eller indirekte besiddere af
kvalificeret andel, direktører eller bestyrelsesmedlemmer, jf. lov om finansiel virksomhed § 78.
Ledelsessystemet
Bestyrelsen i Industriens Pension har senest på
mødet i marts 2020 fået forelagt et notat ”Ledelse
og styring af Industriens Pension”, der bl.a. beskriver, hvordan direktionen varetager sine opgaver og
sit ansvar, samt hvordan organisationen og ansvarsfordelingen er i selskabet.
B.2 EGNETHEDS- OG HÆDERLIGHEDSKRAV
Personalepolitik for egnetheds- og hæderlighedskrav angiver, at nøglepersoner:
•
•
•
•
•
•
skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
ikke må være eller blive pålagt et strafansvar for overtrædelse af lovgivning, der
ikke er foreneligt med stillingen
ikke må være eller have været under konkursbegæring eller gældssanering
ikke må påføre eller have påført Industriens Pension tab eller risiko for tab på
grund af egen økonomiske situation
ikke må udvise eller have udvist en adfærd, hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke kan varetage stillingen
på en forsvarlig måde
er forpligtet til at underrette den administrerende direktør, hvis der er indtruffet forhold, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt vedkommende lever op til kravene om
egnethed og hæderlighed.
De faglige krav fremgår enten af stillingsprofiler eller af funktionsbeskrivelser afhængig af arten af
nøgleperson.
De berørte medarbejdere erklærer minimum årligt,
at de fortsat opfylder alle krav og overholder alle
forpligtelser.
Direktionen indberetter og fremlægger information
til Finanstilsynet vedrørende nyudnævnte nøglepersoner eller ved ændringer i forholdene for tidligere indberettede nøglepersoner, der er nødvendig for at vurdere egnetheden og hæderligheden
for disse personer.