SFCR-rapport2019 - Flipbook - Side 21
19
kulmineindustrien og selskaber, der udvinder oliesand. De klimarelaterede finansielle risici vurderes
at være spredt på tværs af regioner, sektorer og
virksomheder med forskellige forretningsmodeller.
Investeringsretningslinjerne sikrer derfor både geografisk og sektormæssig spredning i investeringerne for at imødegå dette.
Risikokoncentration
Overordnet set udgør eksponeringen mod aktierisiko den største koncentration af risici. Investeringsstrategien er tilrettelagt med henblik på at
tage risiko for at kunne høste markedsrisikopræmierne over en længere investeringshorisont. Heraf
udgør eksponeringen mod aktierisiko en betydelig
del. Eksponeringen mod aktierisiko forventes således på sigt at give en aktierisikopræmie, som bidrager til et højere afkast.
Der er dog fokus på, at der ikke tages så meget risiko, at det kan blive nødvendigt at sælge på et timingmæssigt dårligt tidspunkt, fx efter større kursfald.
Direkte unoterede investeringer har typisk en
større koncentrationsrisiko end fx noterede investeringer. Der foretages kun direkte unoterede investeringer, som har en acceptabel risikoprofil
også i forhold til koncentrationsrisikoen. Koncentrationsrisikoen styres gennem investeringsrammer.
De væsentligste ændringer i perioden
Der er ikke sket væsentlige ændringer i markedsrisikoen i perioden, men de finansielle risici som
følge af klimaforandringer betragtes nu som en
selvstændig markedsmæssig risiko.
C.3 KREDITRISICI
Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af ugunstige bevægelser i kreditværdigheden blandt udstedere af værdipapirer, modparter og debitorer.
I Industriens Pension skelnes mellem modpartsrisiko og kreditrisiko, hvor kreditrisiko i Industriens
Pension dækker over risikoen for tab som følge af
kreditbegivenheder eller ændringer i kreditpræmien
på obligationer, lån og kreditderivater. Modpartsrisiko er risikoen for tab som følge af en kredithændelse blandt modparter, hvor Industriens Pension
har tilgodehavender på finansielle kontrakter, indeståender på konti m.m.
Væsentlige risici
Industriens Pension investerer i forskellige kreditobligationer, og kreditrisikoen vurderes som en del
af markedsrisiciene. Industriens Pension forventer
at blive belønnet for at tage kreditrisiko i form af en
risikopræmie, og derved er krediteksponering en
væsentlig del af Industriens Pensions investeringsstrategi.
Som led i den daglige drift og porteføljehåndtering
er en vis modpartsrisiko uundgåelig. Da Industriens Pension ikke forventer, at der en belønning for
at tage modpartsrisiko, begrænses denne så meget, som det er muligt under hensyntagen til den
daglige drift.
Investeringsretningslinjerne indeholder rammer for
alle aktivklasser, hvori der indgår kreditrisiko. Investeringspolitikken begrænser kreditrisikoen.
Investeringsretningslinjerne fastsætter rammer for
eksponeringer overfor enkelte lande og enkelte
selskaber, ligesom de indeholder grænser for, hvor
stor usikret eksponering der må være mod de forskellige modparter.
Herudover er modpartsrisikoen i forbindelse med
finansielle kontrakter reduceret, da der sker udveksling af sikkerhed i form af obligationer og kontanter for tilgodehavender på daglig basis.
Risikokoncentration
Industriens Pension samarbejder med en række
modparter med henblik på at undgå stor følsomhed
overfor enkelte modparter.
Industriens Pension har en forholdsvis stor eksponering overfor danske realkreditobligationer. Givet
realkreditobligationernes høje kreditværdighed vurderes eksponeringen at være passende.
De væsentligste ændringer i perioden
Industriens Pension har i 2019 øget eksponeringen
mod øvrig kredit.