WulffPartnere SkoenneHjem 02 240x340mm 36s Online - Flipbook - Side 3
Dit eventyr ved søen kan begynde her
Nørremøllevej 94, Viborg: Du griber årerne, stævner ud på Nørresø og
nyder synet af din smukke villa ved vandkanten. Lyder det som en
eventyrlig drøm? Så får du nu muligheden for at udleve netop drømmen
i denne sjældent udbudte herskabelige villa beliggende direkte ved
Nørresø. Villaen ligger højt placeret på en 1904 kvm stor, skrånende
grund i første række til Nørresø, godt tilbagetrukket fra Nørremøllevej
og med skøn udsigt over søen. Du får samtidig en skøn, bynær
beliggenhed i Viborgs populære og rolige nordby, tæt på bl.a. skole,
dagtilbud, indkøb, faciliteterne i centrum, Nørresøbadet og en tur om
søen lige uden for døren. Villaen er opført i 1924 og tilbygget efter
de bedste nyklassicistiske byggeprincipper med fokus på enkelhed, rene
former, lige linjer og symmetrisk, harmonisk opbygning. Det kommer
bl.a. til udtryk i charmerende stilelementer som Dannebrogsvinduer,
profilerede taggesimser, der smukt markerer overgangen mellem tag
og facade og et elegant indgangsparti med smuk mahognidør. Den
arkitektoniske æstetik fortsætter, når du bevæger dig indenfor i villaen,
med detaljer som lyse plankegulve og højloftede stuer med stuklister,
franske døre, fyldningsdøre og udskårne karme. Gennem årene og de
løbende opdateringer er der værnet om villaens kvaliteter.
Boligareal/Kælder:
Grund:
Byggeår:
Energimærke:
Sagsnummer:
Wulff & Partnere · Gravene 2 · 8800 Viborg · Tlf. 7262 3500 · mail@wulffpartnere.dk
Download vores boligapp | Medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening
Se vores ejendomme på: www.wulffpartnere.dk
208/113 m2
1.904 m2
1924/33
19500000217