Kampmagasin - Katalog - Side 4
DAgens kamp med Lc
LC’s bud på resultatet
31-27
Hvad er dine forventninger til kampen?
Jeg tror og håber på, at det bliver en rigtig god
håndboldkamp, velvidende at der ikke er så meget på
spil andet end æren, da både vi og Nordsjælland er
sikret, men i og med det er vores sidst hjemmekamp,
vil vi gerne slutte ordentligt af og levere en seværdig
håndboldkamp – også til ære for de spillere, som
forlader klubben efter denne sæson.
Hvor står holdet henne mentalt?
Både før og med kampen i Holstebro, tror jeg, at vi står
rigtig godt rustet mentalt. Vi har haft en opadgående
kurve, hvor det har set fornuftigt ud, men det er klart
at nederlaget i Holstebro gør lidt. Det er typisk, at man
kan få sådan et, når man er videre og luften er gået
ud, fordi vi har klaret den - Vi har jo været i krig de
sidste mange måneder. Det bliver en opgave for os alle
sammen at være klar på onsdag, for det kræver noget
og kommer ikke af sig selv, men hjemmebanen,
tilskuerne og hele set-up ’et rundt om skal nok gøre, at
drengene er der 100%.
Hvad skal der til for at slå Nordsjælland?
For at slå Nordsjælland skal vi ikke lægge så meget
vægt på dem, men mere lægge vægt på os selv og se
på, hvor er vi gode henne, og hvad har vi haft succes
med og så vise det og tage de gode takter med, som
der har været i de sidste mange kampe på gejst og
indstilling. Så jeg tror på, at hvis vi kan ramme den
nerve i spillet, så bliver det en god håndboldkamp og
en god afslutning på en hård sæson.