Laegeforeningens-aarsberetning-2023 - Flipbook - Side 5
LÆGEFORENINGENS
ÅRSBERETNING 2023
SUNDHEDSPOLITISKE DAGSORDENER:
Markant lægeligt aftryk i
politisk aftale om tiårsplan
for psykiatri
Lægeforeningen har i tæt samarbejde med Dansk Psykiatrisk
Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for
Almen Medicin sat aftryk på den første politiske aftale om en tiårsplan for psykiatrien. Lægeforeningens psykiatritopmøde i september
2022, hvor psykiatriordførere og andre drøftede behovet for en aftale,
var en del af dette arbejde. Lægeforeningen fortsætter arbejdet med
at sætte fokus på psykiatriens udfordringer og bidrage med løsninger,
analyser, debatindlæg og deltagelse i offentlige debatter.
Flere af forslagene fra Lægeforeningens psykiatripolitik havde i
samarbejde med de faglige selskaber
fundet vej til den politiske aftale fra
psykiatrien. Det gjaldt bl.a. forbedring af samarbejdet mellem regioner
og kommuner om en tidlig indsats
for opsporing af psykisk sygdom hos
børn og unge, et mere systematisk
regionalt samarbejde om kvalitetsarbejdet, et fælles løft af socialpsykiatriske botilbud og bedre rammer om
forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser. Derudover
blev der afsat 100 mio. kr. årligt til en
national forskningspulje frem mod
2030. Der var dog ikke meget om de
sværest psykisk syge, som såvel Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen
havde peget på skulle prioriteres
først. Lægeforeningen roste overordnet planen for at tage de nødvendige
første skridt, men i artikler og debatindlæg meldte formand Camilla
Rathcke klart ud, at den var langt fra
at være en tiårsplan.
SUNDHEDSPOLITISKE DAGSORDENER
september 2022 om en tiårsplan for
5