Lorang &CO 2019-januar - Side 55



SPIRER
Spirer er fine som pynt på og smagsgivere i en
ret, men de er også supersunde og indeholder
fibre, mineraler, vitaminer, antioxidanter og
aminosyrer. Man kan købe spirer i supermarkedet, og her er de kendteste uden tvivl karse.
Men man støder også på mungbønnespirer,
lucernespirer og azukibønnespirer. Der er dog
al mulig grund til at dyrke sine egne spirer og
få helt friske råvarer og et noget større udvalg
end det, man finder i butikkernes kølediske.
Det er både nemt og forholdsvis hurtigt at få en produktion i gang i vindueskarmen. Karse og rucola kan
man høste allerede fem-seks dage efter såning, men
de fleste spirer er klar efter en god uges tid. Lidt længere tid – op til fjorten dage – tager det for eksempel
for basilikum, bukkehorn, rødbede, solsikke og ært.
Spirerne smager af den grøntsag, frøene kommer fra.
Interessen for at dyrke mikrogrønt er stor, og søgninger på nettet viser da også, at der er en del forhandlere af spirefrø og -udstyr. Blandt andet www.tinygardens.dk, der sælger omkring tyve forskellige slags
mikrogrøntfrø, dyrkningsbeholdere og hampemåtter
til såning. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kun
bruger frø, der er beregnet til dyrkning af spirer. De
er nemlig testet for sygdomsfremkaldende salmonella-,
listeria- og colibakterier.
Den matsorte dyrkningsbeholder er fremstillet af fødevaregodkendt silikone og designet specielt til dyrkning
af mikrogrønt. Beholderen har et lille vandreservoir,
der sikrer perfekt vanding.
”Det er både nemt og forholdsvis
hurtigt at få en produktion i gang i
vindueskarmen. Karse og rucola kan man
høste allerede fem-seks dage efter såning”
54 LORANG&CO· STADIG SULTEN!
Læs mere om
Claus Dalbys
magasin
Sund & slank.
KLIK HER
· Placer hampemåtten i beholderen, så enderne
når bunden.
· Hæld cirka 1 dl vand i beholderen, så måtten
bliver helt våd.
· Fordel frøene jævnt over måtten.
· Stil beholderen så lyst som muligt, gerne i
vindueskarmen.
· Tjek dagligt, at hampemåtten er tilpas våd: Pres ned
med en finger og se, om den afgiver vand. Hvis ikke,
skal der vandes. Det er meget vigtigt, at måtten og
dermed planterne ikke tørrer ud. Modsat må frøene/
planterne heller ikke stå og soppe.
Efter en til to uger kan man begynde at høste af spirerne. Får man ikke brugt alle spirer på én gang, kan
beholderen sættes i køleskabet.
LORANG&CO· STADIG SULTEN! 55

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm