Lorang&CO Sommer 2022 - Flipbook - Side 24
Ja, det er
jordbærtid!
TEKST OG FOTO
LORANG&CO, MICKI CHENG, MARIA WARNKE NØRREGAARD, LENE SAMSØ, LOUISA LORANG
Den danske jordbærsæson er heldigvis ret lang. Det betyder, at
der kan spises jordbær med fløde i bunkevis, men at der også er
plads til at bruge de skønne bær i andre sammenhænge. Her får
du fire dejlige jordbæropskrifter, der forhåbentlig kan finde
plads i dit sommerkøkken.
Jordbær med balsamico og marengs
Balsamico og jordbær passer virkelig godt sammen. Og
den syrlige eddike er god i en dessert. Her med flødeskum til, men du kan udvide med en god vaniljeis også.
Dessert til 4-6 personer
Marengs
3 æggehvider
2½ dl sukker
Desuden
500 g jordbær
2-3 spsk. balsamicoedike
flødeskum
Kom æggehvide og sukker i en skål og sæt skålen over vandbad.
Pisk til sukkeret er helt opløst. Tag skålen af vandbadet og pisk
derefter med en elpisker, til marengsen er tyk og blank. Sprøjt
små marengs ud på bagepapir eller en silikonemåtte. Bag dem
ved 100 grader, gerne varmluft i ca. 45 minutter. Sluk derefter
ovnen og lad dem køle i ovnen med døren på klem i en time.
Servering
Nip jordbærrene, skær dem i skiver og anret let pisket fløde med
jordbær, marengs og dryp med en god balsamico. Servér straks.
TIP
Brug også Made By Mamas balsamico på blåost, simple salater
eller måske endda på din bruchetta.
24 LORANG&CO / SOMMER!