Marius Uldspinder - Magasin - Side 11
Marius – en ener
Med sin bedste vilje gjorde han aldrig nogen uret, han overså aldrig nogen, og personlig var han det mest nøjsomme menneske, jeg
har kendt. Han røg ikke, og brændevinen,
som han altid havde stående, blev kun brugt
som lægemiddel til tandpine og til andre
småskavanker.
Da jeg kom herned som dreng, fik jeg kosten de første 4 år, og kom derved til at kende
familien meget godt.
Marius og hans kone Johanne i en daglig hyggestund i hjemmet.
Hvis Marius lidt før kl. 7 kom syngende
ned på værkstedet, – det var næsten altid:
»Nu vågner alle Guds engle små«, som han
havde sin egen melodi til, – så forstod vi den
godt, og så var det om at være vågen, for hans
hoved var altid fyldt med tanker og ideer. Og
hvad han havde ligget og brygget sammen
om natten til forbedring og nybygning af vejmaskiner, ville han have, vi skulle kunne forstå i løbet af 5 minutter.
Tegninger så vi næsten aldrig. Vi snakkede om sagerne. Vi var ikke altid enige, men
vi kunne altid komme frem med vore meninger, og vi fik lov til at tænke selv. Bølgerne
kunne godt gå højt, og Marius kunne godt
blive vred. Det kunne vi andre også, men det
blev hurtigt glemt.
Marius havde også den mening, at der ingenting måtte gå til spilde. Alt, hvad vi
kunne bruge af gamle dele, skulle anvendes.
Sommetider var det en dårlig forretning,
f.eks. da vi skulle bygge den første stenspreder. Marius købte bunden ved H. I. Hansen,
men der var i hundredvis af nittehuller i, som
først skulle svejses til – vi havde jo hellere set
en ny plade.
Alternativ energi havde også Marius’ store
interesse, og var i de første år en nødvendighed, for elektriciteten kom jo først senere.
Huset blev i sin tid bygget ved åen, for at udnytte vandkraften, og vandhjulet blev bygget
som trækkraft til uldspinderiet. Senere kom
vindmøllen til, og derefter de første batterier,
som var 60 volts jævnstrøm. De gamle ledninger, der endnu hænger under loftet nede
på det gamle værksted, var Marius’ første elinstallation.
Marius og hans bror Helge på turbinebroen, hvor stigbordene lige er
trukket.
Tage Poulsen i det gamle værksted.
12
På et tidspunkt kom der vekselstrøm til
Ferritslev, og det havde jo været dejligt at
komme med, for det gamle elværk var dyrt at
vedligeholde, og krævede megen pasning. Vi
kunne købe vekselstrømmen til 38 øre pr.
kwt, og vi regnede ud, at det kostede 78 øre at
lave den selv. Marius’ korte svar var dette:
»Det gør ingenting, for det vil jeg godt betale«.