Marius Uldspinder - Magasin - Side 13
MARIUS – en leder?
Der tales og skrives så meget om ledertyper og lederegenskaber. Man taler om »fremtidens ledertype«, underforstået at nutidens
ikke længere dur, eller i bedste fald bliver
gammeldags.
Jeg vil prøve at vurdere, hvad der gjorde, at
Marius blev en person(lighed), om hvem
man måske ikke kan bruge lederbegrebet i
ovennævnte forstand, men som blev en »ledende« skikkelse i kraft af det livsforløb, der
blev Marius til del.
Der stod ikke skrevet i Marius’ dåbsattest,
at han skulle blive leder, eller at han var født
vinder.
Han blev vinder!
Vinder af hvad? Ikke gods eller guld til
overflod, men vinder af en tilværelse, som
gjorde ham selv glad og tilfreds, – så meget,
at han fik rigeligt overskud til også at gøre
andre glade og tilfredse.
Det var ikke en bevidst manipulerende
handling at gøre andre glade, men en følge
af, at han interesserede sig for de menneskers velbefindende, som befandt sig i hans
omgivelser.
Ikke utidig nysgerrighed, men et ægte ønske om at: »Bare alle dog havde det lige så
godt som mig!« som han selv udtrykte det.
Denne udstråling af medmenneskelig omsorg, interesse og bekymring, og viljen og evnen til at vise sine følelser, hvad enten det var
sorg, glæde, arrigskab eller anerkendelse, var
Marius’ særkende.
Denne evne efterlyses hos »fremtidens ledertype«.
Intuition er en anden egenskab, der efterlyses i dag.
Hvem var mere end Marius i stand til at
handle intuitivt, d.v.s. på grundlag af sin
egen fornemmelse af, hvad der var det »rigtige« at gøre her og nu.
Rigtigt vurderet ud fra hans opfattelse af
ansvarsfølelse, moral og etik. Hvis Marius fik
en idé, blev den omsat i handling, og opgaven blev løst ved iværksættelse af kreativitet,
logisk tænkning og arbejdsindsats, uden skelen til statistikker, normer og advarsler om,
at det ikke lod sig gennemføre. I sandhed en
lederegenskab.
14
Tillid til andre var en egenskab ved Marius, der lagde grunden til firmaets overordnede ledelsesfilosofi om uddelegering, medindflydelse og medansvar.
Marius turde efter forbløffende kort tids
vurdering overlade andre at løse opgaver på
hans vegne. Han nærede tillid til, at man løste opgaven bedst muligt, og han var villig til
at hjælpe, hvis man bad om det.
Det gav naturligvis skuffelser, hvis nogen
misbrugte tilliden til, som han sagde, »at
mele sin egen kage«, men det ændrede ikke
hans holdning.
Dog – den der svigtede, kunne ikke længere regne sig til Marius’ vennekreds.
Til forannævnte åbenlyse lederegenskaber
kan derudover tilføjes Marius’ evne til at indrette sin tilværelse, så den blev en afbalanceret helhed, hvor begreberne arbejdstid og fritid ikke var forskellige, – hvor ungdom og alderdom ikke var begyndelse og afslutning,
hvor tid ikke var en mangelvare, men en
Guds gave, – hvor det at leve blev en livsopgave, som han var taknemmelig for.
Vor verden blev rigere den dag Marius
blev født.
Vores verden er endnu rigere i dag, fordi
Marius har levet.
Poul Jensen.
Ved indvielsen af en ny kontorfløj i 1965 modtog Marius et relief med
motivet af Vandhjulet ved Lille Mølle.
Marius takkede med ønsket om at det måtte være et billede på »at hjulene holdes igang«.