Marius Uldspinder - Magasin - Side 14
På vejen
Oplevelser på godt og ondt, fortalt af gamle medarbejdere.
Når der blev lavet vejarbejde i kommunerne, var det ofte formanden, der aftalte direkte med vejudvalgsformanden, hvad der
skulle udføres, og der blev sjældent af kunden givet nogen kritik for kvaliteten.
Når Marius kom på tilsyn kunne der dog
godt falde en bemærkning som: »Ve’ I holle
æl’jer i det hål der?« eller »Hvem ska’ sit’ på
dejn knål der?« hvis der var ujævnheder. Han
var kritisk med kvaliteten.
Til fods til Ringkøbing
Turbinepasser
Niels Børge, Villiam og Olaf fortæller om
et vejarbejde i Ringkøbing amt, som blev udført i løbet af 6 år, ved at man lavede en bid
hver sommer.
Første gang de tog derop, blev tromlen
sendt med toget, men den blev væk i systemet. Næste år mente Marius, at det var bedre, at de selv kørte tromlen, så vidste de da,
hvor de havde den.
Turen tog 48 timer, hvor de kørte så
længe, det var lyst.
Olaf fik engang overdraget opgaven at
passe turbinen, fordi Marius skulle til København. »Du ska’ bare la’ den køre så længe,
der er vand, og så stoppe den, til der er vand
igen«, var Marius’ besked.
Det gik også godt, indtil den skulle startes
igen. Da kneb det for Olaf. Han fik fat i Tage,
og spurgte ham til råds. Tage mente, de
skulle prøve at trække een af knivafbryderne
på tavlen. Det resulterede i, at ild og gnister
stod ud af det hele, og Lykkegård måtte ned
og vikle dynamoen om.
»Hvordan kan det være gået til« var Marius’ spørgsmål, men Tage og Olaf skulle ikke
have noget fortalt.
Det var heller ikke nødvendigt. Marius
havde en sjælden evne til selv at finde ud af
sammenhængen, og han blev ikke vred, når
en mand kom galt afsted.
Med iltogsfart
Engang var det nær gået galt ved en flytning. På vej ned ad Katterødbanken gik tromlemotoren i stykker, så den ikke kunne bremse.
Flytteoptoget bestod af tromle nr. 1, som
trak stampemaskinen og en skurvogn.
»Hvad gør vi nu?« sagde Niels Børge til Villiam. »Træd koblingen ud og lad den løbe«,
sagde Villiam, hvorefter de næste par bakker
blev forceret med iltogsfart. Niels Børge prøvede at trække håndbremsen, men den gik
der ild i, så de intet kunne se for røg.
Motoren blev lavet, men den havde fået et
knæk, så da de senere skulle trække op ad
Svanninge bakker, kunne den ikke klare læsset. Det problem løste de ved at leje en mand
og en hest, der var ved at trække træ ud af
skoven. Med bare een »hestekraft« mere
foran kom de op.
Uheldig chauffør
Således kom Niels Børge til at rive en side
af et lastbillad, da han engang skulle hente
en stor sten hjem til haven.
Han satte lastbilen op bagved, uden at fortælle Marius det, og fik aftale med Christian
»Stamper« om at lave en ny side.
Næste morgen bad Marius Niels Børge om
at hente et læs grus hjem til haven »Hvis de
da har flere hele lastbiler deroppe«. Det var
så Marius’ bemærkning til det uheld.
15