Marius Uldspinder - Magasin - Side 16
I skoven
Under krigen og frem til 1947-48 ryddede
man »stabber« i skoven. Træet blev solgt.
Det var dog vist en halvsløj forretning, især
da Niels Børge skulle prøve. Han sprængte
»stabberne«, så de ikke var til at finde. Efter
8 dage sendte Marius ham ud på vejarbejde
igen.
Rygeforbud
Marius havde den holdning til tobaksrøg
at: »Hvis det havde været Vor Herres mening,
at vi skulle ryge, havde han udrustet os med en
skorsten«. Folkene måtte ikke ryge i arbejdstiden, men det kneb jo, når de gik hjemme i
hangaren om vinteren. Hver gang Marius
kom, stoppede de piberne i lommen. Til
sidst blev det Marius for broget, så han gav
op og gav dem lov, i stedet for at de skulle
snyde sig til det.
Tålmodighed
Olaf fortæller om Marius’ evne og vilje til
at gennemføre selv vanskeligere opgaver ved
tålmodighed.
Således skulle nogle af folkene engang
have en stor sten bakset ned i en udgravning
i forbindelse med branddammen i haven.
Det lykkedes ikke for dem før fyraften. Da
folkene kom mandag morgen, var stenen sat
ned af Marius selv ved hjælp af nogle klodser
og en jernstang.
Tidligt op
Marius var morgenmand. Han mødte altid
på pladsen som een af de første, og ingen
brød sig om at blive taget i at komme for sent.
Når det alligevel skete, var Marius’ kommentar: »Jamen, nu har de da vel ikke taget dig
for tidligt op«.
I frost og kulde
Een af de første gravemaskiner firmaet
havde, lavede Marius på en gammel »Tanks«.
Svend »Fejer« og Marius skulle rense åen
med den en vinter, som noget af det første.
Olaf fortæller, at Marius kom ind i vaskehallen stivfrossen og med is i skægget, for at få
tøet skægget med varmt vand.
Så spørger Olaf til maskinen: »Nå, hvordan går det?« »Joh« sagde Marius, »det går
såmænd meget godt, men vi har da ikke fået
noget gravet op«.
I vandet
Selv om Marius altid tænkte sig om, skete
der dog uheld.
Han faldt engang i åen, og blev reddet op
af folkene på værkstedet.
Han lignede Kong Neptun, da han steg
op, og Olaf spulede ham ren med det varme
vand i vaskehallen. Johanne ville ikke tro,
han var faldet i åen, for han påstod, det var
umuligt – for ham.
En anden gang fik han skægget i en søjleboremaskine, og måtte rive det af med rod
for at undgå at få hovedet i maskinen.
Letsindighed
Axel fortæller, at Marius engang skulle
dreje en stor støbejernsremmemaskine af i en
drejebænk. Marius kunne være letsindig i
omgangen med maskiner. I stedet for at
sætte noget tilspænding på stålet, ville han
luske det ind med håndkraft. Pludselig blev
det for voldsomt med det resultat, at remskiven røg ud af patronen og på gulvet, hvor den
knustes i 100 stykker. Marius sagde ikke noget, men hentede en trillebør og skovl, fjernede stumperne og gav sig til noget andet.
17