Marius Uldspinder - Magasin - Side 31
Men det var møllerne, vi havde som fælles
interesse. Havde én af os læst noget om en
fynsk mølle i avisen, eller hvis en mølleejer
havde henvendt sig til Marius om råd og bistand, blev der ofte foretaget en tur derhen.
Vi etablerede sammen et »træf« for fynske
møllevenner hos Marius. Han havde møllerne, og jeg viste lysbilleder.
Efter 1975, hvor jeg ikke mere havde lejlighed til at deltage i mølleindvielserne, og Marius efterhånden havde svært ved at følge
med på de marathon-løb, som disse ture ofte
var, fandt vi ud af, at vi selv kunne lave nogle
udflugter, som passede til vort eget tempo.
Der blev skabt kontakt til 2 mand mere, og
så fik mange møller på Fyn, Syd- og Sønderjylland besøg af dette firkløver med medbragt madkurv til frokosten. Middagen spiste vi på en kro eller et cafeteria.
Jeg skulle arrangere og træffe aftaler, men
turene blev som regel længere, end jeg havde
tænkt mig, for når først vi var på vejen, havde
Marius ofte kendskab til møller, han mente,
vi burde besøge. Ingen vejlængde var ham for
lang. Jeg mindes ikke en eneste gang, vi er
kommet hjem ved dagens lys.
Disse dage sammen med Marius ser jeg tilbage på med stor glæde. Han var en god
lærer for en mølleentusiast, lærte mig en
masse fagudtryk, kunne med et kenderblik se
de forandringer, en mølle havde gennemgået
i tidens løb. Et hul i et loft her, en udskæring
i en bjælke der, kunne fortælle ham en masse.
Her har grubbens forløb stået. Her har stået
et sold. Den snorskive har sikkert trukket
grynsortereren, osv. osv.
Ja, – om vi så stod i en ruin, kunne Marius
placere gangtøj og kværne i den.
Vandhjulenes gang havde hans store bevågenhed. F.eks.: »Vandstrålen rammer hjulet forkert, det plasker!« Eller: »Hjulets hastighed er for høj, det løber fra vandstrålen,
kraften udnyttes dårligt«.
At Marius også nød disse udflugter afspejlede sig ikke mindst i hans samtaler med ejeren, den blev ofte lang.
Jeg mindes også de hyggelige timer, jeg i
årenes løb har tilbragt sammen med Johanne
og Marius i deres stuer i den mørke tid af året,
hvor vi så tilbage på det, vi havde oplevet forgangen sommer, og det vi gerne skulle se, når
det igen blev sommer.
Nu er det forbi, men absolut ikke glemt.
Marius vil for mig altid stå som en god kammerat og en righoldig læremester, et enestående menneske, hvis lige man skal lede
længe efter!
Poul Eriksen.
Møller Poul Nielsen, møllebygger Peder Petersen og Marius.
32