Marius Uldspinder - Magasin - Side 32
Kollegial tillid
Det er for mig en ære at være med til at »riste en rune« over en mand af Marius Pedersens format.
Alene det, at han altid, og for alle, kun gik
under navnet Marius, siger en del om hans
beskedenhed og usnobbede person.
Hans indstilling til tilværelsen, sin virksomhed, sine medarbejdere, sin familie og de
mange mennesker han gennem et langt og
aktivt liv kom i berøring med, var altid præget af åbenhed, ærlighed, menneskelighed
og forståelse.
Han evnede kunsten at lytte og spørge,
ofte om ting han vidste udmærket besked
med, men helt afgjort, for at få andres synspunkter og meninger frem.
Hans evner til, uden nogen teknisk uddannelse at tænke og handle logisk, er til fulde
bevist af hans opfindersnilde og idérigdom i
mange sammenhænge.
Marius’ evne til at se ind i fremtiden blev
bevist, da han omdannede sin personligt
ejede virksomhed til et fond.
Hans mange medarbejdere, som han altid
betragtede som medmennesker i ordets bedste betydning, lå ham stærkt på sinde, og det
præger i høj grad den fundats, der førte til
det resultat, vi kender i dag. Et resultat som
uundgåeligt vil medføre, at hans tanker og
virke kan fortsætte, og at mennesket Marius
ikke bliver glemt.
Hans trofasthed mod gamle, veltjente
medarbejdere, og tegnet på, at de elskede
ham, var åbenbar ved de mange besøg og
samtaler han havde, ofte med afgåede medarbejdere, der havde tilbragt hele deres tilværelse i hans virksomhed. Jeg ved det glædede ham.
Historier og skrøner om Marius er mangfoldige. De vil ikke blive mindre med årene.
Han kunne med sin lune og humoristiske
sans selv kokettere med det. Alle er de dog
med til at tegne et billede af en helstøbt personlighed, der ikke går 12 på dusinet af.
Hvorfor Marius sammen med sin direktion i sin tid pegede på mig til bestyrelsen
Brolæggeren, som Marius her står ved siden af, er udført af billedhuggeren Robert Lund Jensen. Den var fondens gave til Marius ved
hans 85 års fødselsdag.
ved firmaets fondsdannelse, har aldrig stået
mig helt klart. Vi havde talt meget sammen,
første gang i 1947, hvor jeg opsøgte Marius
for gode råd ved konstruktion og opbygning
af en 2-hjulet gummihjulsvogn. Noget helt
nyt og uprøvet efter krigen. De kører iøvrigt
endnu.
Jeg er stolt af at kunne sige, at det udviklede sig til en gensidig interesse og respekt,
og efter min mening til et personligt venskab,
trods forskellig mening om mange ting.
Et stort menneske er gået bort og vil blive
savnet.
Men hans ånd og tanker kan ikke udryddes i A/S Marius Pedersen.
Poul Østergaard.
33