Marius Uldspinder - Magasin - Side 33
En epoke er forbi
Far levede i en tid, hvor der historisk skete
så meget.
Han fik et langt, godt og lykkeligt liv. Et
liv, hvor han fik lov at se, at det han troede på
og arbejdede for, lykkedes for ham.
Far var et meget pligtopfyldende menneske. Pligt kom han tidligt til at kende, da han
måtte hjælpe sine forældre og søskende, da
uldspinderiet ikke kunne brødføde dem
mere. Pligt overfor det arbejde, han påtog
sig, overfor sine medarbejdere og sin familie.
Far undslog sig aldrig, hvis han syntes, der
var noget, han burde gøre. Han var et rigt
menneske, rig på den måde, at han altid
havde overskud at dele med andre – det være
sig tid til at snakke eller løse et praktisk problem.
For sig selv havde far ingen stort behov.
Han levede nøjsomt og så nær sine idealer
som muligt.
Sin forretning og sine »drenge« var far meget glad for og stolt over, og det var ham meget om at gøre, at alt kunne fortsætte efter
ham. Derfor blev firmaet lavet til en fond, så
alle kan fortsætte hver på sin post.
Jeg ønsker firmaet mange gode år fremover.
Astrid.
Et spor
Der er sat et dybt lige spor
i den fynske muld.
Igennem en verdens grødefulde tid.
Et åremål med rivende udvikling,
hvor spor så let bliver væk eller slidt.
Der står et spor
trådt på en søgende vej.
Igennem et livs labyrint
stoppet op ved spektrets positive farver,
hvoraf sporets videre gang lyser.
På sporets vej
er sået et væld af glædens blomster,
stilfærdig lykke, harmoni og fred,
lys og omsorg, tålmod og kærlighed
et spor, der er godt at følge.
Et spor i verdens sand
bli’r visket bort i tidernes bølge.
Et spor i hjerternes gem
bli’r grøde for næste sommers glæde.
For menneskeslægtens beståen
et Ære være de ægte dybe spor. 34
Anna