Marius Uldspinder - Magasin - Side 4
I søgen efter arbejde
Efter konfirmationen har Marius for en
stor del været beskæftiget uden for hjemmet
om dagen, men deltaget i arbejdet i spinderiet om aftenen. Han har arbejdet som løsarbejder ved alt forefaldende arbejde, og en overgang var han fyrbøder på savværket. Men det
ville være lettere, hvis han kunne finde udvej
for at arbejde for fremmede i hjemmet samtidig med, at han hjalp til i spinderiet. Han tog
derfor job hos en cykelmager, hvor han lærte
kunsten at opbygge en cykel. Udover kost og
logi fik han som løn for et års arbejde delene
til en cykel. Glad drog han hjem, og fik opbygget sin egen cykel, men glæden over nyerhvervelsen blev meget kort. Cyklen brændte
sammen med det meste af familiens indbo,
da barndomshjemmet nedbrændte i slutningen af 1912. Marius har fortalt, at han på det
tidspunkt, som den eneste gang han ved af,
ikke kunne finde på noget at lave. Der var
ikke noget redskab, der kunne bruges til oprydningen. Lediggangen kan da kun have
været kort, for i året 1913 stod et nyt hus klar.
På dette tidspunkt havde Marius et meget
stort ønske, ja en drøm om at komme på
Askov Højskole, for at han kunne lære noget
mere om sin store interesse.
Hans håb var at blive landelektriker, men
desværre var der ikke midler eller tid til, at
ønsket kunne opfyldes. Han fik dog mulighed for at følge foredrag på den nærliggende
Ryslinge Højskole og i den lokale ungdomsforening. Han brugte også sin fritid til læsning, og om vinteren var aftenskolen et samlende punkt.
Sommersøndagene blev flittigt anvendt til
lange cykleture sammen med Niels Hansens
sønner, Hans og Knud Lykkegaard. Man tog
afsted til udstillinger og på opdagelse, og det
har uden sammenligning været de oplevelser, der har betydet mest for Marius i den periode. Utallige er de anekdoter, som Marius
har gengivet fra disse ture både muntre og alvorlige.
På udflugt med ungdomsvenner.
Een af Marius’ ungdomsvenner Ingrid Hansen fortæller, at hun og Marius sammen med andre unge i en
periode cyklede til Kerteminde Højskole til folkedanskursus, for bagefter at kunne give undervisning.
På højskolens mur stod følgende:
»Byg som du evigt skulle leve og lev som du hver
dag skulle dø«.
Denne sætning holdt Marius af at læse, og den
har vedblivende været een af hans læresætninger.
Selvom Marius måtte opgive at blive uddannet på Askov, opgav han ikke interessen
for elektriciteten. Tværtimod gik han igang
med at opbygge sit eget elektricitetsværk.
Værket blev opbygget, før der var offentligt net i Ferritslev, og Marius forsøgte at få en
aftale i stand om at levere strøm til gårdene,
men det lykkedes ikke, og resultatet blev, at
værket kun forsynede ejendommen. Senere
blev værket dog tilsluttet det offentlige net,
og overskudsstrømmen blev leveret til nettet.
Omkring samme tidspunkt begyndte
Marius også at fremstille og reparere cykler,
og det kunne så bidrage til indtjeningen, da
uldspinderiet nogen tid efter gik praktisk
taget i stå. Folk ville ikke »nøjes« med dansk
klæde, men ville have engelsk klæde. Og
resultatet var en meget ringe indkomst i uldspinderiet. Marius overlod cykelforretningen
til lillebroderen, og arbejdede igen som
løsarbejder samtidig med, at han forsøgte at
finde et »sikkert« job.
5