MP csr report 2021 FINAL - Magasin - Side 11
5.
MILJØ
OG KLIMA
Marius Pedersen A/S er blandt Danmarks
førende inden for affalds- og ressourceindustrien og arbejder ud fra en cirkulær
forretningsmodel.
Aktiviteterne omfatter indsamling, afsætning og
genvinding af affald og genanvendelige materialer. Vi betragter affald som en ressource og
arbejder til stadighed på at maksimere andelen
af affald til genanvendelse og på at minimere
andelen af affald til forbrænding og deponi.
Vi evaluerer løbende de samlede aktiviteter
med fokus på at nedbringe miljøpåvirkningen.
Forretningsforbindelser og samarbejdspartnere
opfordres ligeledes til at vælge systemer eller
produkter, der sikrer størst mulig genanvendelse
eller reduktion i anvendelsen af naturressourcer.
Aktiviteterne i Danmark inden for affaldshåndtering er kvalitets- og miljøcertificeret iht. ISO
9001 og ISO 14001.
I henhold til Marius Pedersen A/S' klimastrategi
(se side 16) har vi identificeret brændstof
(scope 1) og el (scope 2) som de væsentligste
ressourcer, der anvendes i forbindelse med
indsamling, transport og håndtering af affald,
og forbruget af disse er forbundet med en
negativ miljøpåvirkning. I overensstemmelse
med vores miljømæssige målsætninger overvåges
forbruget af brændstof og el, og vi tager skridt til
at reducere miljøpåvirkningen fra aktiviteterne.
DIN AFFALDSPARTNER – HELE VEJEN
11