MP csr report 2022 A4 final low - Magasin - Side 9
5.
MILJØ
OG KLIMA
Marius Pedersen A/S er markedsledende inden
for affalds- og ressourceindustrien i Danmark og
arbejder ud fra en cirkulær forretningsmodel.
Aktiviteterne omfatter indsamling, sortering,
afsætning og genvinding af affald og genanvendelige materialer. Affald er en ressource,
og vi arbejder til stadighed på at maksimere
andelen til genanvendelse og dermed minimere
andelen, der ender på deponi eller til nyttiggørelse/varme.
Vi evaluerer løbende de samlede aktiviteter
med fokus på at nedbringe miljøpåvirkningen.
Forretningsforbindelser og samarbejdspartnere
opfordres ligeledes til at vælge systemer eller
produkter, der sikrer størst mulig genanvendelse
eller reduktion i anvendelsen af naturressourcer.
I henhold til Marius Pedersen A/S' klimastrategi
(se side 18) har vi identificeret brændstof
Scope 1 og el Scope 2 som de væsentligste
CO2 belastende faktorer i vores forretning.
Disse to områder er vi derfor særligt opmærksomme på i vores bestræbelser på at nå vores
klimamål.
DIN AFFALDSPARTNER – HELE VEJEN
9