Knowits lille Miracle 2023 - Bog - Side 13
4: Begejstring
Der er mennesker, der har glemt, hvordan det føles at
være begejstret – inspireret – energisk. For hvem en let
eller svær grad af apati har sneget sig ind i hverdagen
som en normaltilstand.
Vi kommer ud fra møder og er en dårligere udgave af os
selv. Vi læser for mange og for lange e-mails og bliver
en dårligere udgave af os selv. Vi er online alt for meget
af tiden og glemmer, at det er inspirerende at være
sammen med andre.
Og det er ikke gratis at have en hverdag med
apatiskabende elementer. Det er ikke gratis at være
kedelig. For det er hverken projektmodeller, frameworks eller trylleformularer, der får ting til at lykkes.
Det er mennesker. Hvis de får plads.
Så vi skal øve os på at skabe en hverdag, hvor det er
naturligt at blive begejstret. Fordi vi kan utroligt meget
mere, når vi er båret af begejstring.
12