HCO Avis December 2015 - Flipbook - Side 1
Historisk
håndboldaften
Af Ole Henriksen
En fynsk håndboldfest samlede over 2.000 tilskuere i Odense Idrætshal
og skabte nye relationer på tværs af Fyn.
D
er var noget håndbold-historisk over den aften i oktober, hvor HC Odense og GOG samlede over 2.000 tilskuere i Odense Idrætshal.
Idéen til dobbeltarrangementet blev født i forbindelse
med etableringen af TV2s nye sportskanal, TV2 Sport,
og den store torsdagssatsning med transmission af to
håndboldkampe i streg.
“Vi fik tidligt i forløbet en henvendelse fra TV2 og ved
et fælles GOG/HCO-sponsorarrangement hos Svanekøkkenet fik vi talt om det realistiske i det og var klar
til at rykke, da TV-stationen ville have os på sendefladen”, fortæller HCOs adm. direktør Arne Buch.
“VI FIK FLYTTET KAMPENE OG INDLEDTE ET
SAMARBEJDE MED GOG, ODENSE IDRÆTSHAL,
FYNSKE BANK OG DE ØVRIGE SPONSORER. ET
SAMARBEJDE SOM SKULLE VISE SIG AT VÆRE
HELT FANTASTISK.”
En del af de over 2.000 tilskuere mødte op halvanden
time før den første kamp mellem HCO og Silkeborg/
Voel, ja hele 575. Det var sponsorer og venner, der
mødte op til samvær og tag-selv-bord, og de blev budt
velkommen hver og en med håndtryk af GOGs direktør Kasper Jørgensen og HCOs ditto Arne Buch.
Det summede af forventning mellem bordene i den
propfyldte hal 2 og Arne Buch lagde hele sin sjæl i en
varm tale om “hvor dejligt det er, at I er her”. Og Kasper Jørgensen sagde, “at selv om GOG egentlig var på
udebane i Odense, så følte han, at de med den atmosfære i virkeligheden var på hjemmebane”.
Filialdirektør i Fynske Banks Odenseafdeling, Michael Sabro-Lippert, blev præsenteret og virkede helt
på hjemmebane, og hvis banken med det navn ikke
skulle være patriotisk og støtte sporten på Fyn, hvem
skulle så? Det gør Fynske Bank selvfølgelig også.
Og Michael Sabro-Lippert var efterfølgende tilfreds
med arrangementet.
“Fantastisk arrangement - måske lige bortset fra pigernes resultat. Det hele fungerede og det var en fin
eksponering for os. For Fynske Bank ligger det lige
for at støtte sport og kultur på øen, og jeg kan sagtens
forestille mig, at der bliver flere arrangementer af
den her karakter. To håndboldkampe samme aften
er en ordentlig mundfuld, men mon ikke der er tilstrækkelig mange fynboer, der vil det”, siger Michael
Sabro-Lippert.
Men tilbage til hal 2
og sponsorarrangementet.
HCOs sportsdirektør, Mark Jespersen, interviewer en
af de prominente gæster, kvindelandsholdets træner,
Klavs Bruun Jørgensen, der høfligt giver udtryk for,
at han følger flere af HCOs spillere med interesse.
Stemningen er steget med god mad fra Kokken og
Jomfruen, øl og vand fra Albani, vin fra Vinum, chips
fra Kims, og der er kager til kaffen fra Nr. LyndelseBageren, som har bagt 650 kager - chokoladebund
med solbærskyr, 10 kilo solbær og 10 kilo skyr rørt op
med margarine og æg. “Det gør jeg, fordi jeg gerne vil
se håndbold og være en del af det” siger bageren, Jens
Peter Kirkely Hansen. Og jo, han er fætter til den ene
af HCOs trænere, Ulrik ”Spåne” Kirkely.
Arne Buch slutter første del af seancen med at ønske
god kamp.
Det ønske opfyldte GOGs mænd i højere grad end
HCOs kvinder, der tabte til Silkeborg/Voel, mens
GOG vandt over Ribe-Esbjerg.
Men samværet og det at træde ind i en tændt og næsten fyldt Odense Idrætshal er en oplevelse i sig selv.
“Lad os bare få flere af de her dobbeltarrangementer”
konkluderer HCOs bestyrelsesformand, Jørn Bonnesen. Og det vil direktør Arne Buch hellere end
gerne følge op på.
“Udover en god oplevelse er der ingen tvivl om, at
arbejdet med arrangementet har været til stor gensidig inspiration i både HCO og GOG, og dertil kommer, at der så at sige er skabt nye positive relationer
på tværs af Fyn”, slutter Arne Buch.
En spændende håndboldaften med fokus på stærke
oplevelser og nye relationer – mon ikke fremtiden byder på flere af den slags arrangementer.
Historisk håndboldaften
16