Jam Days magasinet 2017 - Side 12



Ben Caplan & The Casual Smokers (CA)
Det flagrende skæg skjuler
sortkomiske profetier.
Man kan praktisk talt høre djævlen i violinerne og mærke det poetiske mørke i fødderne, når den whiskey-smurte røst inviterer til
dans
Af Jens Dræby
Uanset om det er pop, progrock, indie, comedy eller folk så
gør canadierne lidt mere for at
gå hele vejen. Det samme gør
sig gældende for den sortseende
poet, sangskriver og roots-musiker Ben Caplan, som indtager
Jam Days med sit mindst lige
så karismatiske band The Casual Smokers. Det bliver som
en dans med en storsmilende
djævel, når det massive orkester spiller op til dans rundt om
dybet, man helst ikke må stirre
for længe ned i.
Caplan bor i Halifax, Nova Scotia, men er født og opvokset i
Hamilton, Ontario. Det var her
han som 13-årig begynde at
skrive små sange med kammeraterne op til han blev 19 og for
alvor greb pennen og drømmen
om at leve som sangskriver og
musiker. Med hjælp fra Coalition Music, et program og pladeselskab for unge håbefulde
musikalske iværksættere kunne Caplan hurtigt komme på
landevejen med egne sange og
kunne meget snart udgive sit
debutalbum In the Time of the
Great Remembering.
Lyt til sange som “Bang to Break the Drum” og “Conduit” og
du vil tydeligt høre en hyldest til
rå blues-stemmer som Howlin’
Wolf og med den maleriske lyrik er fællestræk med Tom Waits uundgåelige. For Ben Caplan er stemmen mere redskab
til poetisk musik end begrænsning eller nødvendighed og det
beviser han i særdeleshed på sit
andet album Birds With Broken
Wings. Pludselig blander han
en blødere bluesvokal med et
stykke soul godt pakket ind i instrumentering fra amerikansk
jazz og østeuropæisk klezmer.
Ikke mærkeligt at røre lidt ved
de jødiske rødder, når man som
Caplan er jødisk født og er vokset op i Hamiltons jødiske kvarter. Til magasinet Hamilton
Jewish News mindes Caplan
at opdage forbindelsen mellem
den jødiske kultur og musikken
mens han rejste i europa. “Det
var første gang, jeg indså at den
3. august
kl. 21.15
Amfiscenen
slags melodier, skalaer og musikalitet var havde sit kunstneristiske udtryk og sit udspring i
den del af mit liv”.
Ambitionerne fejler intet, når
Caplan ubesværet koordinerer
mere end 30 musikere på et
musikstykke. Tag en god luns
Thorbjørn Risager og tilsæt
Nick Caves weltschmerz med
Eugene Hütz’ performance-lyst
og du har en god idé om hvad
der gemmer sig bag det store skæg og de sortseende sorte briller. Ben Caplan mestrer
som ingen anden en stemme,
der kan bevæge sig fra sandpapir og whisky til croonerfløde
og champagne, som f.eks. på
“Night Like Tonight”





Powered by PAPERTURN


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Fuld skærm
Afslut fuld skærm
Luk
Luk
Paperturn
Emailen er nu afsendt.
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Paperturn Sender. Vent venligst...
Paperturn
Luk