Jam Days magasinet 2017 - Side 17



Dianne Reeves
Hvordan sætter man pris på en stemme
bygget af sjæl, world og jazz?
Af Jens Dræby
Med 18 udgivelser og 5 grammyer, er verdensklassevokalen
praktisk talt umulig at forbigå
til årets festival
Da Reeves i 2014 udgav et
album efter fem års pause,
var det på ingen måde et nyt
album fra en sangerinde med
sine bedste år bag sig. Beautiful Life blev Dianne Reeves’
femte grammy-værdige præstation og med rette viser
albummet en sanger, musiker,
kunstner som stadig har et
friskt perspektiv på jazzen og
dens plads i en forpustende
omvæltning af musikforbrug.
Med hjælp fra relativt friske
talenter som Gregory Porter og
Esperanza Spalding samt lån af
Fleetwood Macs “Dreams” og
Marvin Gayes “I Want You” er
det ikke mærkeligt at Beautiful
Life kunne løbe med prisen
Best Vocal Jazz Album.
Reeves er utvivlsomt en af
festivalens mest flittige solister
og hende med det mest omfattende bagkatalog. Man skulle
tro at Dianne har arbejdet i en
menneskealder, men i en ube-
tydelig alder af 60 år, er der
snildt plads til 18 udgivelser
mere fra en kvinde med jazz
i både DNA og opvækst. Hun
blev født i Detroit i 1956 men
er vokset op i Denver med en
syngende far, en trompetspillende mor. Reeves er i øvrigt
niece til Charlie Burrell, den
første afro-amerikaner i et prominent symfoniorkester som
San Francisco Symphony, og
hun er kusine til ingen ringere
end George Duke.
om at opdage Milton Nascimento, Shakti og Mahavishnu
Orchestra. “Min første indspilning var sammen med en gruppe kaldet Caldera og de var alle
sammen fra Argentina, Costa
Rica eller andre latinamerikanske lande. Senere hen kom jeg
også til arbejde med en masse
folk som Sergio Mendes, Harry
Belafonte og Tito Puente. Det
var min åbning til world-musikken. Der er så mange farver
derude”.
forbigået talent. Med George
Clooneys film Good Night, and
Good Luck fik den arbejdsomme sangfugl en vej til et nyt
publikum, som slet ikke ænsede hende. “George Clooney
fortalte mig at hans tante altid
har holdt af mig som sanger
og snakkede tit om mig. Han
forstod musikken godt nok til
at fastholde at jeg ikke mimede
men sang live i filmen”, sådan
fortæller Reeves om sit filmarbejde til Fuse Music.
De tydelige inspirationskilder
er stor ophøjede sangerinder
som Sarah Vaughn og Ella
Fitzgerald, stemmer som fæstnede sig i Reeves’ barndom og
unge år indtil stemmen selv
måtte udfoldes og klaveret
måtte erobres. Som så mange
andre artister på Jam Days er
Reeves også umådelig alsidig
og har et verdensomspændende perspektiv på musikken
som en pre-world musiker.
Finder man en samling af
Reeves’ største hits vil man
øjeblikkeligt blive opmærksom på at lyden har været vidt
omkring fra 1987 og det selvbetitlede debutalbums storladne r&b-ballader til 90’ernes
kantede verdensmusik som Art
& Survival og sange som “Old
Souls”. Helt op til 00’ernes
fusion-coversange af bl.a. Leonard Cohens “Suzanne” og til
nu hvor jazzen males op på ny
med en stadig legesyg tilgang
til nyt og gammelt og en hang
til at scatte, når man mindst
venter det.
Dianne Reeves er næppe et
Hendes sange til filmen var
også en af de fem prisbelønnede “Jazz Vocal Performances”
sammen med den seneste udgivelse, hyldestpladen til Sarah
Vaughan The Calling, 2004-albummet A Little Moonlight og
live-udgivelsen In the Moment.
Det er med andre ord svært så
tvivl om hvorvidt det omfattende talent med æresdoktorgrader hos Berklee musikskole
og Julliard er selvskrevet til at
optræde på Danmarks beskedne blues, jazz og folk-festival.
Til Boston bladet The Arts
Fuse fortæller Dianne Reeves
om den helt naturlige indførsel i musik fra hele kloden og





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm