OBusiness XF4JFM0T130519J11A samlet beskåret - Flipbook - Side 12
Som markering af 25 året for ”Miraklet i
Madrid” modtager OBs legendariske målmand,
Lars Høgh, klubbens anerkendelse for sine imponerende 817 kampe. Samtidig tilknyttes han
det stærke korps af OB ambassadører.
Lars Høgh:
Ambassadørkorps
er en strålende idé
Den suveræne indehaver af ikke alene OBs men også Danmarksturneringens
kamprekord, uforlignelige Lars Høgh, er som den hidtil seneste blevet indlemmet i
klubbens officielle ambassadørkorps. Og super-keeperen er ikke i tvivl om, at korpsets
arbejde vil styrke den stribede identitet hos såvel fans som spillere og sponsorer.
Da OB i 2017 kunne fejre klubbens 130 års jubilæum blev det blandt meget
andet markeret ved lanceringen af et officielt ambassadørkorps, hvis fornemste opgave er at styrke identitet og fællesskab samt værne om de værdier, der siden stiftelsen den 12. juli 1887 har præget Fyns fodboldstolthed.
”Vi har fået et stort ønske opfyldt om at få en række af vores tidligere markante spillere tilknyttet klubben igen,” fortæller Jack Jørgensen,
kommerciel chef i OB.
”Allerede i sit første leveår har ambassadørkorpset vist sig at være et
stærkt aktiv, når repræsentative opgaver har skullet løses. Især på kampdage, hvor ambassadørerne har været yderst synlige på Nature Energy
Park – både blandt sponsorer og i fanzonen,” siger Jack Jørgensen videre.
Lars Høgh glæder sig over initiativet
Senest er målmandslegenden Lars Høgh blevet tilknyttet det indtil videre
24 mand store ambassadørkorps, og for ham er der ingen tvivl om, at det
kan give stor værdi for ånden i OB at samle en række af fortidens profiler.
”Når man kigger ned over de navne, som står på listen, er det jo åbenlyst,
at vi taler om mennesker, der alle som en har striber i hjertet. Så jeg synes, det er virkelig godt set af klubben at gøre brug af de ressourcer, der
er repræsenteret her,” siger Lars Høgh.
”Mange af de nuværende ambassadører var aktive i den periode, hvor
OB vandt det danske mesterskab tre gange, og kan vi i bare beskedent
omfang være med til at videreføre kulturen og værdierne fra dengang, kan
det måske være et nyttigt link fra fortid til nutid.”
12
I forbindelse med det nuværende Superligamandskabs hjemmekamp
mod Vejle Boldklub i februar måned blev Lars Høgh personligt hædret,
da OB på Nature Energy Park fejrede 25 året for ”Miraklet i Madrid” med
afsløring af en flot dekoreret mur – ”Høghens Mur”. En helt naturlig symbolik i forhold til de 817 kampe, hvor Høgh var mere end almindeligt svær
at passere i OB-målet.
”Som OB-dreng varmede det mig utroligt meget – ligesom det i den
grad glæder mig at se, at holdet i denne sæson udstråler det sammenhold
og den vilje, der skal til for at kunne klare sig i toppen. Det lover virkelig
godt for fremtiden,” siger Lars Høgh og hylder samtidig en beslutning omkring OBs anlæg.
Ӂdalen er et helt fantastisk sted, hvor det i den grad emmer af fodbold.
Det bedst beliggende sted at spille og træne – ikke kun i Odense men måske i hele Danmark. I mine øjne er det virkelig en stor gevinst for OB, at
klubben nu vil renovere faciliteterne og forblive samlet, hvor den er.”
”Sådan en lørdag formiddag, hvor Superligaholdet træner, samtidig
med at klubbens yngste er i kamp – ja, det giver bare et sammenhold og
en klubfølelse, der ikke kan beskrives. Ungerne ser ikke bare Superligaspillerne gennem en tv-skærm – de er helt tæt på og oplever, hvordan
spillere på øverste niveau stadig har bevaret glæden og kærligheden til
fodbold som bærende element i deres seriøse træning. Den slags rammer
skal man efter min mening virkelig værne om.”
OBusiness
XF4JFM0T130519J11A012.indd 12
25-04-2019 10:36:26