OBusiness XF4JFM0T130519J11A samlet beskåret - Flipbook - Side 16
Søndag på stadion
– fodbold og forretning
Når OB spiller hjemme på Nature Energy Park er der i sagens natur livlig aktivitet på
banen. Men i hovedtribunens lounges bliver der også udfoldet nærvær og energi, når
OBs netværk mødes for at se, om der kan indgås fornuftige indbyrdes aftaler.
Uformelle rammer skaber
stærke relationer for riwal
Danmarks største liftfirma har mange års succes med branding og networking.
Og for Riwal Danmark drejer det sig først og fremmest om, at firmaets kunder
skal føle sig godt tilpas i uhøjtidelige og hyggelige omgivelser.
Når Christian Hartmann sammen med godt 11.000 andre indfinder sig på
Nature Energy Park for at se OB tage imod FC København i Superligaens
medaljeslutspil, er det naturligvis med håbet om et brag af en kamp og tre
point til de stribede fra Ådalen.
Men for Riwal Danmarks 35-årige Region Fyn Account Manager og
hans to kolleger handler det primært om at styrke og udbygge de i forvejen stærke relationer, Danmarks største aktør på markedet for salg og
udlejning af lifte har til såvel eksisterende som potentielle samarbejdspartnere.
”Først og fremmest koncentrerer vi os selvfølgelig om de syv kunder, vi
har inviteret med i Albani Loungen og på vores tribunepladser,” fortæller
Christian Hartmann, der som tidligere divisionsspiller i såvel FC Fyn som
Dagens centrale begivenhed er naturligvis fodboldkampen,
hvor værter og kunder står sammen om at støtte OB
16
hos Marienlyst har mere end gennemsnitlig indsigt i, hvad der foregår på
banen, når kampen fløjtes op.
”Når vi inviterer gæster til fodbold, er det ikke kun vigtigt, hvilken relation Riwal Danmark har til de pågældende. Det betyder mindst lige så
meget, når vi på forhånd vurderer, hvilke kunder, der indbyrdes vil kunne
få noget ud af at komme i dialog,” siger Christian Hartmann, der på en fodbold-søndag også nøje har planlagt, hvor han lige skal stikke hovedet ind
og networke med de forretningsforbindelser, der selv er repræsenteret til
kampen.
Eksponering og kundepleje i fokus
”I forbindelse med FCK-kampen er det før vores egne kunder indfinder
sig eksempelvis oplagt at besøge det britiske entreprenørfirma Mace i deres skybox,” lyder det fra Christian Hartmann, ”De står for opførelsen af
Odense Data Center i Tietgenbyen. Det er der, Facebook skal have deres
danske afdeling, og de har siden starten på projektet været en rigtigt stor
kunde hos os med cirka 320 af vores lifte i brug.”
I alt råder Riwal Danmark over omkring 3000 lifte, og med en kraftig
satsning i Sverige er den nordiske del af Riwal den i særklasse vigtigste
spiller uden for organisationens oprindelige hjemland, Holland.
”Som aktør i et marked, hvor vi udelukkende henvender os til virksomheder, er vi fuldt bevidst om, at det handler om eksponering og kundepleje – og her er sportssponsering særdeles effektiv,” vurderer Christian
Hartmann, ”Da vores to ejere i 2001 grundlagde Riwal Danmark, sagde de
lidt for sjov til hinanden, at målsætningen måtte være, at navnet ”Riwal”
blev lige så kendt i den almindelige danskers bevidsthed som ”Hjem Is”
var det. Det er lykkedes – ikke mindst på grund af vores involvering i sport,
hvor vi er til stede inden for basketball, håndbold og ikke mindst cykling
og fodbold.”
”Sponsorindsatsen i OB er helt naturligt det centrale omdrejningspunkt og her har vi nærmest de perfekte rammer,” siger Christian Hartmann videre, ”Før kampen har vi god tid til at nyde den gode mad, der altid
serveres på Nature Energy Park. Ingen har en bagkant, der skal passes,
ligesom mails og telefonopkald er sat på stand-by. Tiden bliver brugt på
personlige relationer i øjenhøjde, før der venter nye 90 minutter med en
fælles oplevelse, hvor vi står sammen om at stå bag OB.”
”Vi oplever klart, at der i disse sammenhænge bliver åbnet op på en
helt anden måde end ved traditionelle forretningsmøder – og det kommer
der altid stærke relationer ud af på det professionelle plan.”
OBusiness
XF4JFM0T130519J11A016.indd 16
25-04-2019 11:47:07