OBusiness XF4JFM0T130519J11A samlet beskåret - Flipbook - Side 24
Fremtiden tegner
lys i Ådalen
Det er gået stærkt, siden Tonny Hermansen i
2016 sammen med Sportsdirektør Jesper
Hansen ændrede ”OB Talent” til OB Akademi
med fælles værdier og formuleret strategi.
OBs U15 drenge skal op imod de helt store klubber ved KDB
Cup i Belgien.
OB-ungdom
blander sig med
de allerstørste
FC Barcelona – OB.
Det lyder som en drøm – men ikke desto mindre er det sådan
kampprogrammet ser ud, når OBs U15 drenge lørdag den 25.
maj tager hul på årets udgave af den ekstremt stærkt besatte Kevin de Bruyne Cup i Manchester City-stjernens belgiske
hjemby Drongen lige uden for Gent.
”I OBs akademi har vi en klar strategi om at opruste i forhold
til deltagelse i internationale turneringer. Og Kevin de Bruyne
Cup, hvor vi i år er med for fjerde gang, er et fremragende eksempel,” siger akademiets leder Tonny Hermansen.
”Dels er det vigtigt, at vores unge spillere bliver matchet på
allerøverste niveau og dels tæller det så afgjort på plussiden,
at vi får vist trøjen og OB-logoet frem på værdig vis i det fine
selskab,” siger Tonny Hermansen, der i 2018 kunne glæde sig
over en samlet 3. plads i turneringen. Spillet hjem efter at OB
i bronzekampen besejrede Manchester City foran et propfuldt
stadion, hvor blandt andet Pep Guardirola og naturligvis Kevin
de Bruyne selv var på lægterne.
”Der er hård kamp om at være med ved denne turnering,
men vores drenge har gjort det så godt i selskab med klubber
som Bayern München, Chelsea, PSG, Barcelona og Chelsea, at
OB de sidste par år er blevet inviteret som de første,” siger en
stolt akademichef.
”Vores helt centrale opgave er at skabe en klar, troværdig og fuldstændig gennemskuelig rød tråd gennem OBs ungdomsarbejde.
Fra de alleryngste, i forbindelse med Øens Hold og helt frem til
de U19 spillere, der står foran at skulle tage det sidste step op på
Superligamandskabet. Præcis som man i erhvervslivet udvikler
medarbejdere inden for den enkelte virksomheds rammer.”
Siden 2016 har Tonny Hermansen stået i spidsen for OBs
ungdomsarbejde og selv om han pr. 1. april i år skiftede titel fra
”Talentchef” til ”Teknisk Chef/Head of Coach” er engagementet og passionen præcis den samme, som den 54-årige Tarup/
Paarup-dreng altid har lagt for dagen.
”Arbejdet med transformationen fra ”OB Talent”, hvor man
måske overlod mere af det fodboldmæssige indhold af træningen til den enkelte træner til akademi-modellen med fælles
strategi og værdier formuleret i egne manualer er gået stærkt
– og indimellem har vi også måttet stoppe lidt op for at sikre, at
vi får implementeret alle detaljer undervejs.”
Spillere af egen avl klart at foretrække
”Udover at udvikle den enkelte spiller skal den massive tilførsel
af ressourcer til akademiet naturligvis også ses i det lys, at det
er langt bedre – og økonomisk rentabelt – at satse på spillere af
egen avl fremfor at skulle købe dem på et stadigt mere konkurrencepræget marked.”
Fodboldmæssigt kan det måske forekomme en anelse abstrakt, men i forhold til akademispillernes udvikling bliver elementer som ”robusthed”, ”optimisme” og ”bevidsthed” ofte flettet ind i den daglige træning.
”Det har vi haft stor succes med. Præcis som det er utroligt
vellykket, når vi de sidste fem dage i juli måned arrangerer fælles træningslejr i Vildbjerg for hele akademiet – fra U12 til U19.
Det giver et helt specielt sammenhold og en stærk sammenhængskraft, når 120 spillere og 25 trænere arbejder frem mod
de samme mål efter de samme værdimæssige normer. Jeg synes, det løfter både helheden og den enkelte spiller.”
”For mig som chef for akademiet – foreløbig frem til 2023
– er det desuden usædvanligt glædeligt, at hele ti stærke sponsorer går ind og støtter os direkte. Jo, fremtiden ser virkeligt lys
ud i OB,” siger Tonny Hermansen.
Chefen for OBs akademi, Tonny Hermansen, er yderst optimistisk i forhold til fremtidsudsigterne for klubbens talentudvikling
24
OBusiness
XF4JFM0T130519J11A024.indd 24
25-04-2019 10:46:54