OBusiness XF4JFM0T130519J11A samlet beskåret - Flipbook - Side 7
For OB-træner
Jakob Michelsen er der i
udgangspunktet ikke den
store forskel på de
værktøjer, man anvender
som erhvervsleder og
fodboldtræner.
det gælder, hvem der skal spille og især hvem der ikke skal, ”forklarer
Jakob Michelsen.
”I udgangspunktet har vi 24 spillere i truppen – så når de 18 mand til
søndagens kamp bliver offentliggjort, vil der helt naturligt være seks, der
er skuffede. Reglerne foreskriver, at vi kun må sende 11 mand på banen
ad gangen. Det betyder, at yderligere syv ambitiøse sportsmænd må tage
til takke med en plads på bænken. Og Gudhjælpemig om jeg ikke også
som regel skifter tre mand ud i løbet af kampen. Det bringer antallet af
spillere med delvist uindfriede forventninger op på i alt 16. Altså to tredjedele af truppen.”
”Dette er i sagens natur en tilbagevendende problemstilling, der meget let kan besværliggøre forholdet mellem beslutningstageren – i dette
tilfælde mig som træner – og de mennesker, der skal leve med beslutninger, som de ingen reel indflydelse har på.”
”Hvis man som leder ikke er 100 procent afklaret omkring disse mekanismer og ikke arbejder målrettet på at være åben, direkte og ikke mindst
ærlig i sin løbende dialog – ja, så risikerer man, at tilliden lider et knæk og
at meget arbejde dermed går tabt.”
Bliver helt sikkert fyret igen
”Hvis jeg skal få mine spillere til at præstere, er det nødvendigt, jeg også
kender dem og relaterer til dem som individer,” siger Jakob Michelsen, der,
siden han i 1990 i en alder af blot 13 år for første gang optrådte i rollen som
fodboldtræner, har arbejdet på såvel ungdoms- som seniorniveau, med
både mænd og kvinder samt – udover Danmark – i Tanzania og Sverige.
”På tværs af niveau, køn, alder og kulturer har jeg altid elsket at arbejde med mennesker, at kaste mig ud i projekter og at være medvirkende
til at få sat gang i en udvikling. Så allerede i en meget ung alder gik mine
ambitioner på at blive en rigtigt god jockey – på trods af at jeg måske ikke
var et indlysende talent som væddeløbshest,” siger Jakob Michelsen med
henvisning til sin beskedne karriere som aktiv fodboldspiller.
”Bortset fra et enkelt tilfælde har jeg selv haft mulighed for at bestemme, når jeg skulle skifte trænerjob. Men jeg er da ikke et sekund i tvivl
om, at jeg nok skal nå at blive fyret igen på et tidspunkt. Topfodbold er en
hård og kynisk branche – og kan man ikke acceptere den præmis, er det
for mig at se helt ok at finde noget andet at tage sig til,” siger Jakob Michelsen, hvis karriere for alvor tog fart i Hobro i 2011, hvorefter han efter
en afstikker til Tanzania, førte Skive fra 2. til 1. division efter blandt andet
en uhørt lang stime på 18 sejre i træk. Det fik SønderjyskE til at købe den
unge træner fri med efterfølgende DM-sølvmedaljer og europæisk fodbold i Haderslev til følge.
Turen gik til Stockholm, hvor Hammarby IF afbrød samarbejdet efter
en enkelt sæson og fra sommeren 2018 har Årets Træner 2015 været at
finde i Ådalen på en treårig kontrakt.
Tro mod værdierne
Resultatmæssigt fik Jakob Michelsen og hans assistent Henrik Hansen så
langt fra nogen drømmestart på sæsonen 2018/19, da det blev til beskedne et point i de første fem kampe.
”Den periode var vel i virkeligheden et rigtigt godt eksempel på værdien i at holde fast i sit overordnede koncept, selv om det udefra set kunne
virke som om, det modsatte ville have været en løsning,” siger Jakob Michelsen og uddyber, ”For det første havde vi jo et glimrende fundament,
som Kent Nielsen havde bygget gennem flere sæsoner og for det andet
kunne vi faktisk konstatere, at vi trods nederlagene i bund og grund viste fremskridt. Det fremgik af vores omfattende statistikmateriale. Ikke
mindst i 3-2 nederlaget til Hobro i august måned, hvor skudstatistikken
var 25-3 i vores favør.”
”Vi måtte ned i detaljen for at se, hvad der skulle justeres – og det
betød ændringer i den defensive balance, så det ikke kostede mål, når vi
mistede bolden. Det store billede blev ikke påvirket – og vi forblev tro mod
vores værdier trods stormvejret.”
”Som ny træner i klubben gav det naturligvis en ekstra tryghed, at alle
omkring holdet og i klubbens ledelse forblev rolige og tillidsfulde. Man
kunne godt se, at vi faktisk spillede udmærket. Måske havde situationen
været en anden, hvis OB pr. definition havde været tophold gennem mange
af de forudgående sæsoner. Nu var det sådan, at man senest havde været
i top 6 i sæsonen 2010/11 – så i stedet for at opleve et pres, blev sæsonstarten til en konstruktiv og lærerig proces for os alle sammen.”
”Naturligvis kom der kritik udefra. Både fra de traditionelle nyhedskanaler og gennem den stadigt stigende aktivitet på sociale medier. Men
i den sammenhæng mener jeg, det er vigtigt at man både som spiller og
leder opfatter kritik på et professionelt niveau og ikke ser det i et personligt lys. Det handler om at bevare perspektivet. Som jeg ser det, bliver
man ikke et bedre menneske af at vinde fodboldkampe og langt mindre en
dårligere person af at tabe dem,” siger Jakob Michelsen.
”For os i OB handler det nu om at konsolidere os i sub-toppen efter FC
København og FC Midtjylland. Efter syv lidt magre år skal vi arbejde hen
imod højere bundniveau og større stabilitet, så vi kan få sparket døren ind
til europæisk fodbold. Det er her, den selvforstærkende effekt af større
økonomi og deraf følgende øgede sportslige muligheder skal bringe os
endnu videre,” siger Jakob Michelsen.
OBusiness
XF4JFM0T130519J11A006.indd 7
7
25-04-2019 11:18:20