XF4JFM0T280520J11A samlet udens skæremærker - Flipbook - Side 14
Sammen for klubben. For byen. For altid.
For alle fodboldspillere på topniveau kommer der en dag, hvor man har spillet
sin sidste store kamp. Ikke alle har forberedt deres afsked lige så bevidst som
OB’s Rasmus Festersen, da han forlod banen for sidste gang
En angriber, der altid ydede en 100 procents indsats. Sådan husker OB-tilhængerne Rasmus
Festersen, der spillede i klubben fra 2015 til 2019
FESTERSEN:
FODBOLD SKAL TÆNKES IND I
EN STØRRE SAMMENHÆNG
At fodboldkarrieren lige pludselig kan
være slut, vil ofte være vanskeligt at
forholde sig til for en 19-årig spiller,
som lige har skrevet under på sin første fultidskontrakt. Men lytter man
til den tidligere OB-angriber, Rasmus
Festersen, er det uendeligt vigtigt at
fremtidssikre sig via en velovervejet
exit strategi. Også i bevidstheden om, at
man som sportsmand vil kunne tilføre
øget værdi til erhvervslivet.
”Som professionel fodboldspiller skal man i mine
øjne huske at nyde alle de magiske øjeblikke undervejs. De store kampe foran et medlevende publikum,
sammenholdet efter både sejr og nederlag, de gode
grin til træning og de mange spændende mennesker, der krydser ens vej. Men man skal samtidig
være bevidst om, at alle disse oplevelser har en
udløbsdato. Og set i det lys mener jeg, det er afgørende, hvordan man vælger at forvalte de 20 timer i
døgnet, hvor man ikke beskæftiger sig med træning
eller kamp.”
For 34-årige Rasmus Festersen blev afslutningen på
karrieren i sommeren 2019 så absolut ikke den, han
havde drømt om. Men efter at den største skuffelse
havde lagt sig, fik midtjyden vendt situationen fra
at være en frustrerende afsked til at blive et solidt
springbræt for en karriere i erhvervslivet.
”Kort fortalt handlede det om, at jeg i en alder af 32
år fik et klart signal om, at jeg ikke indgik i OB’s nye
træners fremtidsplaner,” fortæller Rasmus Festersen,
”Det kom i første omgang voldsomt bag på mig, og
min umiddelbare reaktion var entydigt negativ. Men
jeg valgte relativt hurtigt at se de muligheder, der
samtidig blev åbnet op.”
”Med otte måneder tilbage af min kontrakt blev jeg
fritaget for det pres, det vitterligt er at skulle præstere optimalt hver eneste søndag, og jeg kunne i
stedet primært koncentrere mig om at spore mig ind
på, hvad der skulle ske, når jeg forlod fodboldlivet.”
Ikke nødvendigvis studie
Festersens karriere fik med andre ord en afslutning,
som flugtede fint med de 13 år, hans tid som seniorspiller strakte sig over.
”Man kan vist roligt sige, at mit forløb i fodbold har
været noget atypisk for en topspiller,” fortæller Rasmus Festersen, ”Da jeg var 20, var jeg ikke i nærheden af at være professionel. Jeg var fokuseret på at få
en uddannelse og spillede seriebold i Kjellerup efter
at være kommet hjem fra en jordomrejse. Så jeg var et
helt andet sted, end mange unge spillere er i dag.”
Via Silkeborg og FC Vestsjælland tog Festersen med
sin nuværende hustru til Australien, hvor han havde
fået et stipendium til et universitet i Melbourne.
Udover oplevelser og menneskelig udvikling var det
tanken, at der skulle bygges oven på den Bachelorgrad i virksomhedsledelse, Festersen allerede
havde taget på RUC. Koblingen mellem uddannelse
og en fodboldkarriere på et fornuftigt niveau havde
indtil videre været mulig på trods af visse logistiske
udfordringer.
”Jeg siger ikke, at alle unge spillere nødvendigvis
skal søge ind på et studie. Men selve det at få en
berøringsflade med andre miljøer end fodbold er
i mine øjne yderst værdifuldt – og det kan være af
stor betydning for den pågældende spiller.”
”En ting er uddannelse, mens dannelse er noget helt
andet. Og det sidste er utroligt vigtigt, når man skal
udvikle sig. Jeg tror, at mange sponsorer i de fleste
store klubber vil være særdeles positive i forhold
til at tilknytte unge spillere i begrænset omfang for
derigennem at give dem mulighed for at snuse til
verden uden for klubben.”
”Både praktisk arbejde og studier vil være med til
at præge spilleren i forhold til at dyrke et tveægget
mindset,” mener Rasmus Festersen, ”På studiet vil
de fleste andre være hamrende ligeglade med, om
du har scoret to mål i weekenden. Her er det noget
helt andet, der tæller. Det kan være med til at give
spilleren nye, ikke-fodbold relaterede værdier og
aflede fokus i svære perioder. For eksempel når man
er skadet eller sat af holdet. Omvendt vil det også
kunne medvirke til, at man ikke letter fra jorden,
hvis succesen på banen er overvældende. Lidt det
samme som man oplever, når man har små børn.
For dem er man bare ”far” og ikke en fodboldspiller
med op- og nedture.”
For Festersens vedkommende blev opholdet ”down
under” forkortet, da han blev kontaktet af FC Vestsjælland, som ville have ham til at vende hjem til
Danmark igen. Det krævede en del forhandling, men
de endte med, at han tog hjem før tid. FCV sikrede
sig oprykning til Superligaen og kom i Pokalfinalen
i Parken i 2015. Samme sommer skrev Festersen
kontrakt med OB.
Skarp attitude giver bedre
resultater – for alle
”I løbet af de relativt få år, jeg har været tilknyttet
topfodbold, har holdningen til det at uddanne sig
sideløbende med en fodboldkarriere heldigvis
gennemgået en udvikling fra det forstokkede til det
betydeligt mere fleksible,” mener Rasmus Festersen.
14
XF4JFM0T031220J11A010.indd 14
24-11-2020 11:20:05