XF4JFM0T280520J11A samlet udens skæremærker - Flipbook - Side 18
Sammen for klubben. For byen. For altid.
OB U19
– SUCCES PÅ DEN HÅRDE MÅDE
Da OB’s U19 anfører Tarik Ibrahimagic søndag den 5. juli rakte pokalen mod himlen over anlægget i Ådalen som tegn på,
at klubben havde vundet det danske mesterskab i den ældste ungdomsrække for første gang i 30 år, var det kulminationen på en sæson, der havde udfordret samtlige følelser i det stribede register. Fra en selvforstærkende tro på egne evner
over dyb usikkerhed i forhold til projektet til en lykkelig afslutning under mildest talt maksimalt pres.
Den globale uvished er så langt fra overstået endnu, men sikkert er det, at fodboldverdenen roligt kan stille store forventninger til et kuld af ekstraordinært talentfulde spillere, som bestemt ikke er kommet sovende til deres velfortjente succes.
Velkommen til U19-land. Et kongerige, hvor holdet regerer.
Træner Kim Engstrøm – manden bag OB’s første U19
DM i 30 år.
Forløsningens øjeblik. OB’s U19 mandskab kan løfte DM-pokalen efter en sæson, hvor alle følelser kom i spil
DANSK MESTERSKAB MOD MANGE ODDS
Det så legende let ud i begyndelsen.
Men så kom en pandemi og mange
modstridende udmeldinger i vejen. U19
spillerne blev efterspurgt på øverste
hylde, og pludselig havde holdet ryggen mod muren.
”Da Rasmus Nissen hamrede bolden ind til 3-1 i
kampens 90. minut, følte jeg, at mesterskabet var i
hus. Men jeg kunne sagtens have undværet de syv
ekstra minutters tillægstid.”
OB’s U19 cheftræner, Kim Engstrøm, oplevede den
smukkeste af alle tænkelige afslutninger på en kaotisk
sæson, da hans mandskab i sidste spillerunde på
hjemmebane besejrede FC Nordsjællands bronzevindere 3-1 og dermed hjemførte stribernes første mesterskab i den ældste ungdomsrække siden 1989/90.
”Vi var gået ind til sæsonen med en ambition om at
slutte blandt de seks bedste,” husker Kim Engstrøm,
”Men den målsætning blev relativt hurtigt justeret
oven på en forrygende start.”
Et maksimum på 27 point og en målscore på 22-3
efter de første ni spillerunder talte sit tydelige sprog
om stabilitet, højt bundniveau og en solid defensiv,
hvor modstanderne i syv kampe ikke havde passeret
målmand Hans Christian Bernat.
”Da vi gik til vinterpause, var vi otte point foran
nummer to, og vi havde det helt fint med at sætte
ord på, at vi agtede at gå efter guldet,” fortæller
Engstrøm, der sammen med sine spillere måtte
indkassere første nederlag i starten af november.
Herefter fulgte tre uafgjorte kampe og en sejr, før
corona-pandemien satte ind med en både uventet
og nærmest invaliderende tackling bagfra.
”Spillerne blev naturligvis sendt hjem, men de var
yderst disciplinerede i forhold til at selvtræne,”
husker Kim Engstrøm, ”Det var langt mere opslidende at skulle forholde sig til de udmeldinger, vi fik
angående turneringsafviklingen. Først fik vi at vide,
at ligaen ikke ville blive genoptaget, og at der ikke
ville blive kåret en dansk mester. Det blev så ændret
til, at man alligevel ville spille, men at mesterskabet
ikke ville tælle i den officielle statistik.”
”Til sidst blev der indgået et kompromis, hvor
mesterskabet blev ”genindført”. Det skulle ske ved
at lade de syv bedst placerede hold spille hver fire
kampe over en periode på 14 dage. Forud for det fik
vi efter en sindrig udregning frataget to point, og vores målscore blev reduceret med to scoringer. Men
det var ikke vores eneste udfordring.”
Storleverandør til Superligaholdet
”Som U19 hold ligger det i kortene, at vi skal være
klar til at levere spillere til Superligamandskabet,
når det er påkrævet. Og det blev i allerhøjeste grad
tilfældet, da den komprimerede sæson spidsede til.
Først og fremmest måtte vi afgive vores topscorer,
Max Fenger, der efterfølgende slet ikke var til disposition for U19 i de sidste, afgørende kampe. Og
dernæst var vi storleverandør af andre spillere.”
Da OB’s bedste mandskab mødte Silkeborg i Superligaens nedrykningsspil, var det således med 10
akademispillere i truppen. Og aftenen før selve U19
finalen tog fire af holdets spillere med til den vigtige
Superliga udekamp mod SønderjyskE. Mathias
Brems og Anders Klynge kom begge på banen i
godt en halv time, Robin Østrøm var i aktion i 18
minutter, mens Daniel Obbekjær så hele 1-1 kampen
fra bænken.
”Dagen efter trak de så den stribede trøje over
hovedet igen, da vi stod over for at skulle vinde
over FC Nordsjælland i sæsonens sidste kamp,”
fortæller Kim Engstrøm, ”Vi havde misset den første
”DM-matchbold” ved at tabe 3-1 til AGF, og Brøndby havde dygtigt udnyttet situationen til at bringe
sig to point foran os efter deres sidste kamp. Det var
første gang siden anden spillerunde, vi ikke toppede
rækken. Men spillerne viste deres enestående moral
og stærke sammenhold ved at modstå presset,
vinde 3-1 og sikre sig det mesterskab, de havde
arbejdet så hårdt og koncentreret for.”
18
XF4JFM0T031220J11A010.indd 18
24-11-2020 11:20:22