XF4JFM0T280520J11A samlet udens skæremærker - Flipbook - Side 19
Sammen for klubben. For byen. For altid.
UEFA’s Champions League bold er ankommet til Ådalen. DBU’s U19 guldmedaljer har været der længe.
Den samlede U19 trup på Nature Energy Park. Mange af spillerne har allerede optrådt her. Flere vil komme til at gøre
det i fremtiden.
OB i ungdommens
Champions League
U19 program
med rødder hos Einstein
En af de store sidegevinster ved at erobre det danske U19 mesterskab er,
at man får mulighed for at repræsentere Danmark i den relativt nyetablerede UEFA Youth League – ungdomsfodboldens sidestykke til verdens
største klubturnering, Champions League.
”Det er kun ganske få danske klubber, der tidligere har været med her,
men eftersom FC Midtjylland som bekendt kvalificerede sig til hovedrunden i den ”rigtige” Champions League, er dansk fodbold i denne omgang
repræsenteret ved to mandskaber i UEFA Youth League,” fortæller U19
holdets cheftræner Kim Engstrøm.
”Systemet er nemlig sådan, at de 32 Champions League klubber alle
får deres U19 hold med, mens der er 32 pladser yderligere til nationale
mestre. På grund af corona-pandemien er hele afviklingen blev udskudt
til foråret, og der skal ikke som tidligere spilles i to indledende afdelinger.
Der bliver tale om en knock-out turnering fra start. Så set gennem de
optimistiske briller er vi blot seks sejre fra at løfte pokalen.”
Alle runder afvikles over en enkelt kamp efter lodtrækning, og det får Kim
Engstrøm til at ridse sit ønskescenarie op:
”Naturligvis vil vi gerne nå så langt som muligt. Jeg håber virkelig på, at
vi både får preøvet at komme ud og få en international oplevelse, der
virkelig betyder noget, og at vi efterfølgende kan trække et storhold på
hjemmebane. Barcelona, Real Madrid, Liverpool eller Bayern München
for eksempel. Det vil være kæmpestort. Både for drengene, for klubben
og for Odense. Omvendt vil det være lidt et antiklimaks, hvis vi ryger ud i
første runde på udebane mod et hold fra Georgien eller Moldova.”
I sagens natur er det ikke sidste sæsons U19 hold, der er spilleberettiget.
Kim Engstrøm skal stille med sit nuværende mandskab tilsat maksimalt tre
spillere, som er en årgang ældre.
”Det er naturligvis fair, men for vores eget vedkommende betyder det
faktisk, at vi stadig råder over godt halvdelen af de spillere, der vandt DM.
Så det ser fornuftigt ud.”
Udover UEFA Youth League skal OB også være med, når der spilles om de
uofficielle nordiske mesterskaber. En turnering, corona-krisen foreløbig
har udsat til foråret.
”Her skulle tre danske, tre svenske og to norske hold have været til Göteborg i slutningen af november og igen i midten af december for at spille
i to grupper med kampe fredag og søndag. Men vi må afvente, hvad
arrangørerne melder ud.”
”Skal man få det ypperste ud af sit talent, kræver det 1
procent inspiration og 99 procent transpiration”
Vindere af UEFA Youth League:
2013/14:
2014/15:
2015/16:
2016/17:
2017/18:
2018/19:
2019/20:
FC Barcelona
Chelsea FC
Chelsea FC
Red Bull Salzburg
FC Barcelona
FC Porto
Real Madrid
Af gode grunde har en af denne verdens store tænkere, Albert Einstein,
næppe kendt det helt store til forholdene på OB’s U19 hold. Men man
skulle tro, at der er blevet skelet til citatet fra den tyske videnskabsmand,
da træningsplanen blev lagt i Ådalen.
En helt almindelig torsdag ser for eksempel sådan ud:
07.30: Der mødes ind til træning
07.45: Træningsstart
09.15: Træning slut
09.15: Morgenmad i kantinen
Herefter egen transport til uddannelsesinstitutioner – kollektiv buskørsel
til Tornbjerg Gymnasium
10.00: Der mødes ind på skole
15.00: Skole slut
16.00: Eftermiddagstræning
17.00: Træning slut
18.00: Forventet hjemkomst
Herefter spisning + lektielæsning
Godnat
”Torsdag er så også drengenes mest komprimerede dag,” fortæller akademichef Tonny Hermansen, ”Men alt i alt er der vel på ugebasis tale om
to fuldtidsjobs for vores unge mennesker. Og de træner faktisk mere end
de fleste Superligamandskaber.”
”Mandag foregår træningen udelukkende om eftermiddagen. Tirsdag er
der også morgentræning og styrketræning om eftermiddagen. Onsdag
holder spillerne fodboldfri, og fredag er som mandag med et træningspas
om eftermiddagen.”
Lørdag er kampdag, hvor udebaneturene sagtens kan løbe op i at vare
10-12 timer, idet U17 og U19 holdene som regel følges ad og skal afvente
hinandens kampe. Og søndag kaldes der til træning klokken 10.
”Det foregår sammen med de Superligaspillere, som ikke skal i kamp,”
fortæller Tonny Hermansen, ”Modsat træner de bedste U19 spillere også
med hos Superligaholdet mandag formiddag. Det betyder at de må tages
ud af skolen. Men her har vi et enestående samarbejde med diverse uddannelsesinstitutioner, som sikrer, at den enkelte spiller har en ”makker”
på skolen, der skal hjælpe ham med at indhente forsømt undervisning.”
19
XF4JFM0T031220J11A010.indd 19
24-11-2020 11:22:05