XF4JFM0T280520J11A samlet udens skæremærker - Flipbook - Side 20
Sammen for klubben. For byen. For altid.
Jack Jørgensen og Claus Madsen udgør ledelsen i OB’s daglige administration. Under corona-krisen har begge været nødt til at ændre strategi samtidig med, at de har kunnet
konstatere et styrket sammenhold i og omkring klubben
OB’S MASKINRUM:
STYRKET SAMMENHOLD
OG DIGITALT FOKUS
Det lå i kortene, at såvel OB’s kommercielle afdeling som salgsafdelingen
i 2020 skulle fortsætte den markante
fremgang, man havde kunnet glæde
sig over året forinden. Men selv om
COVID-19 fik vendt forudsætningerne
på hovedet, har den globale pandemi
alligevel haft en positiv afsmitning på
arbejdet i klubbens kulisse.
”Oven på jubelåret 2019 var vi virkelig klar til at give
den fuld gas i år. Fra et udgangspunkt med overskud, hvor vi havde sat ny rekord i forhold til antallet
af sæsonkortindehavere, hvor sponsorkredsen var
i betydelig vækst, og hvor vores sociale medier for
alvor boomede, havde vi udviklet en lang række
spændende initiativer, som vi glædede os til at
sætte i søen. Men så blev vilkårene jo ændret godt
og grundigt.”
For OB’s kommercielle chef, Jack Jørgensen, kom
corona-pandemien lige så uventet og ubelejligt, som
den gjorde for det meste af verdens befolkning. Men
i et lidt bredere perspektiv ser den ansvarlige for OB’s
branding, marketing og kommunikation tydelige tegn
på, at krisen på flere områder kan vise sig gavnlig i
forhold til sammenholdet i og omkring klubben.
”Det er naturligvis entydigt sørgeligt, når man udover pandemiens høje globale dødstal i forhold til
den økonomiske side af krisen kan konstatere, at et
betragteligt antal virksomheder – ja, hele erhverv –
ikke kan overleve. Men her i OB har vi på den anden
side også været begunstiget med den positive
oplevelse at kunne se, hvor meget klubben i bund
og grund betyder for rigtigt mange mennesker,”
forklarer Jack Jørgensen, ”Det er tydeligt, at både
sæsonkortholdere og sponsorer holder hånden
under OB-fællesskabet på trods af, at vi som klub
ikke kan levere vores ”kerneprodukt” til dem. Der er
udvist et sammenhold og en kærlighed til klubben,
20
XF4JFM0T031220J11A020.indd 20
24-11-2020 12:13:17